En flot donation fra Velux Fonden har givet Håndværkernes Hus mulighed for at opgradere smedjen med nyt og moderne udstyr.
Indkøbet omfatter elektriske håndværktøjer, en stor kompressor til trykluftværktøj, svejseudstyr samt en avanceret plasmaskærer, der åbner helt nye muligheder både praktisk og kreativt.
Plasmaskæreren kan blandt andet bruges til at skære stålplader til maskindele, tilpasse rør og profiler, lave præcise udskæringer, forarbejde dele til svejsning samt skabe metalskulpturer og ornamenter til hus og have.
– Med støtten fra Velux Fonden kan vi skabe endnu bedre rammer for at bevare og udvikle håndværkstraditionerne. Det betyder meget – både for vores medlemmer og for hele lokalsamfundet,” siger formand John Klinkby.
Håndværkernes Hus er et mødested for seniorhåndværkere – både faglærte og ufaglærte – der sammen arbejder med alt fra reparationer til kunstværker. Huset løser også opgaver, som ellers ville være for dyre for byens håndværkere at påtage sig.
Med donationen er smedjens fremtid styrket, og Håndværkernes Hus byder altid nye seniorhåndværkere velkommen i fællesskabet.
Foto: Håndværkernes Hus.



Your blog has quickly become my go-to source for reliable information and thought-provoking commentary. I’m constantly recommending it to friends and colleagues. Keep up the excellent work!