Sangkraft Hjørring og Aktivitetsområdet i Hjørring Kommune har i dag modtaget en flot donation på 25.000 kr,- fra Velliv Foreningen til Demensvenlig Sangfællesskab med musikterapeut Karina Erland Jensen.
Demensvenlig Sangfællesskab finder sted hver mandag formiddag i RAV-lokalerne, Østergade 9C Hjørring, hvor deltagerne synger sammen en times tid, og derefter serveres en kop kaffe.
Man er meget velkommen til at tage en ven eller pårørende med og det er gratis at være med.
Tilmelding sker til: [email protected]
På billedet ses Peter Ulrik Jensen fra Velliv Foreningen, Dorthe Rueskov Andersen leder af aktivitetsområdet i Hjørring Kommune og musikterapeut Karina Erland Jensen.


