På cykelturen forleden var Dorte og Anders Østerby en tur forbi Niels Christian Nielsen i Hirtshals. Han har arbejdet for fyrvæsenet i mange år og har stadig opsyn med Højen Fyr i Skagen og Hirtshals Fyr.
Niels Christian Nielsen havde mange spændende fortællinger om de danske fyr, hvor han har haft arbejdsopgaver og opsyn på rigtigt mange af dem. Dorte og Anders Østerby fik en kopi af bogen Vore fyr, som er slags håndbog for ansatte, der kom rundt og arbejdede på fyrene i Danmark.
Her fandt de mange praktiske oplysninger. Ved Hirsholm var en vigtig information: “Jagten er fredet”.
Faktisk er cyklerne nu også tjekket og klar samt al udstyret og gode råd i hus efter et sidste besøg hos Lars Birk fra Birks Bike Shop.
Kilde: Tour de danske fyr 2024.