Med nikolova/aarsø som arkitekter og designer er keramiker Dorthe Hansen, lige nu Sørig Gamle Skole, i fuld gang med at bygge en ny bolig med værksted på Tannisbugt i Tversted.
Partnere i firmaet på Nørrebro i København, Alexandra Nikolova og Jonas Aarsø, deler gerne oplysninger om projektet Tversted Hus, som allerede følges at mange under opførelse. Det er nemlig et ganske unikt og meget spændende, bæredygtigt projekt.
Som Dorthe Hansen selv udtrykker det: – Det er frygteligt spændende!
Fundamentet har hverken beton eller stål og er lavet i elementer af genbrugsglas og limtræ og er let som en fjer.
Huset bygges af rene, bæredygtige biobaserede byggematerialer med lang levetid. Valget af byggematerialer har til formål at skabe harmoni med den omkringliggende natur.
Facaden beklædes i forkullet træ, og vinduesrammerne laves af egetræ. Gulvene beklædes med kalksten, ler og egetræsplanker, mens vægge og lofter afsluttes med forskellige teksturer og nuancer af lerpuds.
Tversted Hus nummer ét ventes færdigt engang i efteråret. Indtil da kan man ved nærmere aftale fortsat købe Dorthe Hansens flotte keramik i værkstedet på Sørig Gamle Skole. Caféen er lukket og flytter ikke med til Tversted.
Læs tidligere artikel….