Af Mette Præstegaard
Enebærvænget 2
Hirtshals
Rystende læsning om skolelukninger, når man husker Venstres fornuftige valgløfter om ro på skolefronten, og at man ville støtte landdistrikterne.
Der lød dengang også rosende ord om Tornby, der var i god udvikling, og man ville da også støtte ideen om et friplejehjem. Alligevel overvejer man så allerede nu at lukke Tornby Skole.
Alle de gode løfter er tilsyneladende glemt, og virkeligheden blevet en ganske anden. Dette til trods for at Smalbro og naboborgmestrene lige har været ude at protestere mod den vilde omlægning af skat for små fritidslandejendomme, der skulle beskattes som parcelhuse.
Dette ville gøre de små ejendomme på landet alt for dyre at bebo – og i sidste ende usælgelige. En kæmpe trussel for landdistrikterne, som Smalbro gerne ville redde; men hvad hjælper dette, når han få dage efter selv kommer kommer med nye trusler mod landdistrikterne: skolelukninger?
Der er allerede sagt ja til reduktion af busdrift og foretaget lukning af borgerserviceafdelingerne ude i oplandsbyerne. Er målet slet og ret at få alt lukket alt ned ude i landområderne og få alt placeret i Hjørring?
Uden skoler (mødested) og børnepasning kan man ikke lokke aktive børnefamilier til vores skønne egn.
Skolebestyrelsesformand og mor Gry Bruun Nielsen ville sikkert også betakke sig for at at slå sig ned, hvor alt er sparet væk. Andre har glemt alt om børn og tilvækst.
Vil man tiltrække nye borgere, hjælper det ikke at nedlægge alt. Javel koster det at drive en mindre skole, men at droppe den, kan på længere sigt komme til at koste os langt mere: Ingen børnefamilier vil slå sig ned i områder uden børnepasnings – og skoletilbud, og vi kan godt glemme alt om nye tilflyttere og øget børnetal i vores kommune.
At ophæve bopælspligten er en falliterklæring og redder intet; for gabende tomme gl. parcelhuse, der blot benyttes et par uger om året, bringer os intet, bortset fra ejendomsskatten. Vi har brug for liv i husene, et levende samfund, og mange ville egentlig gerne flytte hertil, om vi havde slået armene ud og budt velkommen i stedet for hele tiden stå og og fægte med sparekniven, kyse folk væk.
Glem ikke valgløfterne. Hold fingene fra skolerne, de små byers livsnerve. På lang sigt er vi bedst tjent med liv i hele kommunen – ikke forladte spøgelsesbyer.
Drop derfor den vilde idé. Vi har haft GYS nok på grund af teateret.
Link til tidligere indlæg og artikel
Erik Krage: Borgmester begår løftebrud og fortsætter kommunalt overforbrug
Gry Bruun Nielsen (RV): Det er aldrig sjovt at skulle lukke en skole
Ja det viser jo virkelig, at Hjørring Kommune tænker på børnene, som er vælgernes fremtid!
Drop de skolelukninger og lad det latterlige teater gå konkurs, der er jo ikke nogen der gider og se noget deroppe.
Børn er en hel del vigtigere end sådan noget pjat!
Lad nu de små samfund overleve. Vi må ikke affolke alle de mindre byer . Ikke alle børn trives på store skoler .
Lukkes skolen , ryger butikker , fritidsaktiviteter, sport mm.