Droslen på tagryggen
På tagryggen sidder en drossel
og synger sin ensomme sang
mod aften en smule vemodig
en trille om tidernes gang
en trille om lunere dage
en trille om løfter som bandt
en trille om håb i det fjerne
og drømme som hastigt forsvandt
En trille den sendes med vinden
og straks er en anden på vej
mens dagslyset visner jeg føler
at trillerne kastes mod mig
i tankerne gribes en trille
den lægger jeg ind mod min kind
og mærker en underfuld varme
der lister sig ind i mit sind
På tagryggen sidder en drossel
den synger i tusmørkets skær
snart sangfuglens stemme vil tie
nu fuldmånetiden er nær
på tagryggen hersker nu stilhed
dens triller blot varede kort
i lyset fra månen jeg skuer
en drossel som just flyver bort