Duo Belcanto vil fremføre elskede arier komponeret af Verdi, Puccini, Bellini, Strauss, Rachmaninoff, Händel hos Tversted Aftenhøjskole.
Begge optrædende har taget afgangseksamen fra musikakademier og er kendte ansigter i Vendsyssel: Claus Zielke er uddannet koncertpianist fra Det Jyske Musikkonservatorium og har i over 20 år undervist i klaver på Hjørring Musikskole; Vesna Djordjevic er uddannet sopran fra Beograds Konservatorium og kom til Danmark i 2001, hvor hun har virket som læge både på Hjørring Sygehus og i Frederikshavn.
På grund af sit dobbelte studium er hun blevet kendt som »Den Syngende Læge«, og med baggrund i hendes tilværelse i både Øst- og Vest-Europa vil hun mellem musikstykkerne fortælle om sit fascinerende liv med iagttagelser fra både dansk og jugoslavisk kultur.
Der er ingen tilmelding, så kom med og få en storslået oplevelse for kun 80 kr. i kirkerummet på Uggerhøjvej 24 med den gode akustik. Tversteds SPAR-købmand sponsorerer kaffe & kage til pausen inden eventuelle spørgsmål fra salen.