Fodboldklubben Vendsyssel FF havde udtaget de fleste af klubbens fem ungdomslandsholdspillere til at dele 500 billetter ud i Metropol ShoppingCenter fredag, hvor der også blev gjort fin reklame for søndagens hjemmekamp.
Oskar Øhlenschlæger, Benjamin Clemmensen, Mads Nybo, Marcus Hannesbo, Gustav Mortensen og Mikkel Lassen var i truppen til dysten i indkøbscenteret.
Store og små fik lejlighed for at hilse på og få autografer af de unge fodboldspillere, der – trods en aktuel placering for tæt ved bunden – gør det ret godt i landets næstbedste række, NordicBet Ligaen.
Søndag klokken 14 er de sammen med holdkammeraterne klar til på Nord Energi Arena i Hjørring at spille den sidste kamp i 2024 for Vendsyssel FF, der møder et af rækkens tophold, Esbjerg fB.
Efter kampen vil spillerne sige tak for støtten i efteråret, så der bliver mulighed for at hilse på spillerne langs banden ved Nordjysk Gulv Tribunen, hvor de også vil skrive autografer.