Naturen sætter rammen for årets vildeste julefrokost.
Ørnereservatet har for første gang nogensinde planlagt et julefrokostevent, hvor en eksklusiv skare af gæster kommer helt tæt på ørne, falke og kondorer. Gæsterne får både ny viden om falkejagt, kulturhistorie, personlige anekdoter fra en barndom med rovfugle samt masser af vingesus og julemad.
– Der er stor efterspørgsel på arrangementer, hvor man får mere og andet end en traditionel oplevelse rundt om et spisebord – og det leverer vi til fulde. Dagens program er sammensat, så gæsterne får ny viden og masser af oplevelser. De kommer helt tæt på vores rovfugle og lærer en masse om arbejdet og samarbejdet med de majestætiske dyr. Der er noget for alle sanser, for hjerne, hjerte og mave, siger Peter Wenzel, indehaver af Ørnereservatet.
Ørnereservatet har valgt at begrænse antallet af gæster til 35 og afholder kun det ene event.
– Det handler om, at vi har stor respekt for, at rovfuglene er vilde dyr. Vores primære opgave er at studere rovfuglene på deres egne præmisser, og formidling af vores viden er altid med den ene hensigt at lære mennesker at værdsætte og passe på den vilde natur og alle dens skabninger, siger Peter Wenzel.
Peter Wenzel er anden generation af indehavere på Ørnereservatet. Hans far, Frank Wenzel, grundlagde stedet, hvorfor Peter nærmest er vokset op i en ørnerede. Og til julefrokostarrangementet får gæsterne også historien om en opvækst blandt rovfugle.
Der serveres – helt jordnært – en traditionel, hjemmelavet julefrokost af de bedste råvarer.
Bestil plads her: https://www.eventim-light.com/dk/a/62fa1d74cf8a4e5cbb6d9ef9/
Brød og smør