I uge 42 er der efterårsferie, og her er der oplevelser for både børn og voksne – alt samme i meget sikre og covid19-venlige omgivelser på Vendsyssel Historiske Museum.
Mandag kl. 15 kan du komme med på rundt på rundvisning i museets nye store udstilling ”Vendsyssel Besat”, og høre om tilblivelsen samt nogle af de mange gode historier der tilknytter sig besættelsestiden. Udstillingen kan opleves på egen hånd alle hverdage samt søndag i museets åbningstid.
Onsdag og torsdag fra 12.30 til 15.30 kan børn med hang til skattejagt komme ud og gå med metaldetektor i museumshaven, under kyndig vejledning af en detektorføre. Det koster 25 kr, og der er fundgaranti!
Alle ugens dage kan børn købe rationeringsmærker i museumsbutikken, som kan veksles til bolsjer i den gamle købmandsbutik, ligesom under besættelsen.
Den gamle købmandsbutik er åben mandag til fredag og søndag fra 11 til 15, så der er rig mulighed for at komme ind og snuse, og måske få en god spegepølse eller andet med hjem.