Eleverne i 5. A og 5. B har i deres temauge benyttet sig af dette års materiale om digital dannelse fra Telenor.
Materialet sætter fokus på de dilemmaer, som børn kan opleve, når de befinder sig online samt vigtigheden af at tale om det med en voksen.
Elevene arbejdede i den forbindelse med den digitale dannelse i klasserne, hvilket mundede ud i et par film, som blev sendt til juryen. Her var eleverne i 5. A så heldige, at deres film blev udvalgt blandt de tre bedste i Nordjylland.
Så nu er eleverne i 5. A meget spændte på afgørelsen, når juryen i uge 47 voterer og beslutter, hvem der vinder de 10.000 kroner til en fælles oplevelse for klassen.
Foto: Hanne Skipper.