Af Nina Skovbjerg Bruun
Ninaskovbjerg93@hotmail.com
Forår betyder varme, frodighed og smukke landskaber. Men for skoleelever betyder forår også eksamen, hvor meget af tiden går med forberedelse og svedige timer i eksamenslokalet. Sådan er det også på Hjørring Private Realskole (HPR) for 8. klasses eleverne, der lige nu forbereder sig til årsprøver – inden de til næste år skal til deres afgangseksamener. Eleverne skal igennem i alt 12 årsprøver, hvoraf én af dem er i idræt.
Får erfaring i mange ting
Årsprøven i idræt har blandt andet til formål at skabe erfaring med at gå til eksamen. De får herunder træning i at fordybe sig i og fokusere skarps på de forskellige emner, der hører med til faget. Herefter vil de få erfaring med at præsentere deres emne til eksamen. Udover, at eleverne får mulighed for at øve det faglige i faget, styrker årsprøven også elevernes evner til at arbejde i grupper, ligesom den generelt understøtter fællesskabet i klassen.
Prøven i idræt er en mere atypisk eksamensform end de andre prøver, fordi eleverne skal vise, at de både kan forstå teori og arbejde med fagets praktiske side.
Både en praktisk og mundtlig prøve
Allerede i maj måned trækker eleverne det hovedområde, som de i løbet af juni måned skal til årsprøve i, og de får herefter mulighed for at blive vejledt af deres idrætslærer. Prøven i idræt er en praktisk- og mundtlig gruppeprøve og eleverne kommer op i grupper, med 2-5 elever i hver gruppe. Op til årsprøven er der indlagt timer i undervisningen, hvor eleverne kan lave deres dispositioner.
Dispositionen vil bygge på et hovedområde de har trukket, hvorefter eleverne, i samarbejde med læreren, skal vælge et tema, der har til formål at binde programmet sammen. Eleverne skal til årsprøven vise, at de har kropslige færdigheder, at de kan mestre bevægelsesmønstre og, at de kan træffe kvalificerede valg. De får både mulighed for at øve deres programmer i undervisningstiden og til øvetimer i juni måned. Efter årsprøven vil eleverne få en tilbagemelding og karakter på deres præstation.
Corona har sat nogle begrænsninger
På grund af corona, har eleverne været hjemsendt over en længere periode, hvilket har betydet, at idrætsundervisningen har været virtuel, primært bestående af opgaver som løbeture, gåture, træningsdagbog og i nogle tilfælde teoriprøver.
Da eleverne endelig fik mulighed for at komme tilbage, var der ikke mulighed for at bruge remedier som bolde og der var ligeledes heller ikke mulighed for at klæde om og bade. Det betød, ”at idrætstimerne mistede deres faglighed, men blev i stedet timer, hvor vi tilstræbte socialisering ved eksempelvis at gå ture og lege idrætsjeopardy,” fortæller Peter Klitt, som er idrætslærer på HPR.
Fraværet betød også, at eleverne ikke nåede deres årsplan, der er bygget op af seks hovedområder, som man arbejder med indenfor idræt i folkeskolen. Af den årsag har eleverne i år fået en tilpasset version af årsprøven, hvor eleverne kan trække mellem tre hovedområder.
Meget skal prøves af – og læres
Hop, kast, flyvende bolde og tunge vægte. Alle eleverne får øvet deres programmer igennem under øvetimerne. Der bliver tænkt, tilføjet øvelser, slettet ideer og afprøvet forskellige ting. ”Vi er glad for at skulle det i 8. klasse, så vi har en fornemmelse for hvordan det bliver når vi skal til den rigtige prøve.”, fortæller Ida fra 8.C.
Årsprøven i idræt er på den måde en rigtig god måde for eleverne at få afprøvet hvad det vil sige at gå til eksamen. Jo flere gange eleverne får lov til at prøve det, jo mere styr har de på forberedelse til det. Der kan ligeledes hjælpe til at håndtere det pres og den eksamensangst, nogle elever kan føle under eksamenerne; ”Vi kan få et indblik i det pres, der måske kan vente på en. Selvom det ikke nødvendigvis er et pres, så føler man, man har et bedre overblik over hvad opgaven går ud på.”, siger Maria fra 8.C.
Foto: Nina Skovbjerg.
Giver en anden motivation
Viceskoleleder Henrik Frand-Madsen er enig med eleverne i, at årsprøven giver god mulighed for at få et indblik i, hvad det vil sige at gå til eksamen. Han mener ligeledes, at årsprøven skaber en anden motivation for at fordybe sig i faget, end den motivation de har i dagligdagen; ” når de skal til prøve, så er der nogen der tager det meget mere seriøst, end hvis de bare kom til almindelig undervisning.”, begrunder han.
Henrik Frand-Madsen fremhæver endvidere, at eleverne tilegner sig vigtige faglige kompetencer ved at gå til årsprøver. Som eksempelvis, at de skal kunne vælge emne, planlægge forløb, stå på egne ben og præstere en god fremlæggelse. Alt sammen noget, der også vil imødegå den nervøsitet, der kan opstå: ”Jo flere prøver du har været til, jo mere erfaring har du og jo mindre nervøs er du”, supplere han.
De tidligere år har årsprøven i idræt været en succes på skolen, men det har også været en hård prøve, fordi den er så omfattende. Eleverne har derfor haft behov for forholdsvis meget tid på at træne og øve sig til årsprøven, og af samme grund har skolen også sat ekstra øvetimer ind inden årsprøven. Efter årsprøven kan eleverne så også nyde tilfredsstillelsen ved at have været en del af en fælles indsats – og velfortjent gå ud og sole sig i forårets varme.