På trods af nederlaget til Grindsted sender Elitesport Vendsyssel en stor tak til alle dem, der mødte op til kampen den 22. oktober i Hallen Park Vendia. Det var ifølge klubben fantastisk at se så mange af støtte op og afslutte weekenden med spændende håndbold.
– Vi må desværre indrømme, at skarpheden ikke var, hvad den burde, hvilket gør, at vi tabte dagens kamp mod Grindsted med 24-28. Det var en hård kamp, og Grindsted tager 2. pladsen i divisionen efter deres sejr, lyder det efterfølgende fra Elitesport Vendsyssel.
Endelig sender klubben også en stor tak til alle dem, der har støttet holdet på platformen Pecasu. Takket være den støtte er klubben allerede oppe et dusin medlemmer, der alle bakker op med forskellige beløb for hvert scoret mål.
I samarbejde med Fitnessshoppen.dk og A-Z Hjørring kan du støtte klubben med så lidt som 0,35 kr. pr. scorede mål. Betalingen trækkes kun én gang om måneden, og pengene går direkte til Elitesport Vendsyssel.
På den måde kan klubben fortsætte med at udvikle elitehåndbolden i Vendsyssel Hop derfor ind og læs mere på Pecasu.
Næste hjemmekamp for 1. divisionsholdet er 10. november med besøg af Odder Håndbold.