Ellen Raunsmed (SF): I kan ikke være det bekendt DR!

Af Ellen Raunsmed
Spidskandidat for SF
KV25 Hjørring

Når nu I havde chancen, hvorfor greb I den så ikke?

Etableringen af vedvarende energi-projekter (VE-projekter) fylder allerede relativt meget i den kommunale valgkamp. Ja, det kan næsten opleves som om nogen ligefrem engagerer sig i politik netop med baggrund i den debat.

Derfor er det også utroligt ærgerligt, at DR på dette meget vigtige område IKKE lever op til deres public service-forpligtigelse og leverer TV, der ikke kun underholder, men som også oplyser og giver os den nødvendige viden, så vi kan træffe beslutning på et oplyst grundlag.

I stedet serverer de en omgang sødsuppe, en gang følelsespornografi og ren underholdning. Det er ikke godt nok DR. Programmerne ‘Ikke i min baghave’ er simpelthen spild af tid, i værste fald fordummende.

Naturligvis er det da rædselsfuldt for de berørte naboer til vindmølleparker og solcelleanlæg, jeg er selv en af dem.

Sagen er blot den, at det er en bunden opgave – vi skal finde plads til energiparkerne.

Det skal vi af 3 hovedårsager:

1. Vi er midt i en global klimakrise – vi har klimamål, der skal nås
2. Vi har brug for billig strøm for at opretholde vores konkurrenceevne (vedvarende energi er den billigste)
3. Verden er urolig. Det er nødvendigt med en selvforsyningsstrategi på energiområdet. (løsrivelse fra bl.a. russisk gas)

Vi er nødt til at indgå en samfundskontrakt – vi er nødt til at blive enige om, at denne opgave skal løses, og vi skal løse den sammen. I dag udgør landbrugsindustrien 60% af Danmarks samlede areal. Målet er at 2 % skal dækkes af solceller.

2%! Det bør vi kunne finde ud af. Men det kræver, at vi får en ordentlig og saglig debat – og det kræver, at vi har medier, der lever op til public serviceloven.

Debatten om energiparker er for længst stukket af – det minder efterhånden om Don Quixotes kamp mod møllerne. Det er blevet en ufrugtbar snak, hvor gode naboer bliver uvenner – og tonen bliver ubehagelig.

Der er følelser på spil – sind, der bringes i kog, og en dialog, der ophører. Det har vi ikke tid til.

Vi er nødt til at tage fat om nældens rod. Hvor skal energiparkerne placeres i kommunerne? Den kloge, strategiske og visionære beslutning ville være at koble det sammen med Grøn Treparts-forhandlingerne og sikring af rent drikkevand. For det hænger jo sammen, naturligvis.

Vi er nødt til at bløde lidt op for Morten Korch-forestillingen om et liv på landet og en landmand med stråhat og græsstrå i munden.

Det er mange år siden dansk landbrug blev en industri, og det er mange år siden at landbrugets omstrukturering satte gang i affolkningen af landområderne. Det bliver noget kludder, når vi kalder en konventionel rapsmark for natur – det er industri.

Konventionelle landbrugsarealer er efterhånden døde naturområder pøset til med pesticider og kunstgødning. En industri holdt i live af EU-støtteordninger. Altså en forretningsmodel, der ikke holder. Til gengæld er der arbejdspladser i den grønne omstilling.

Men inden vi når så langt, skal vi have en god og ordentlig snak om vedvarende energi. Fx er det ifølge Bjarke Møller, direktør i Rådet For Grøn Omstilling, 3-4 gange dyrere at etablere solceller på hustage end på marker – det har vi ganske enkelt ikke råd til.

Selvfølgelig skal der mange flere solceller på hustage og parkeringshuse – det løser bare ikke udfordringen. Havvindmøller er også dyrere end vindmøller på land. Og atomkraftværker – ja, det er en lang snak, men Danmark er verdensmestre i Grøn Energi.

Vi er allerede langt i den grønne omstilling og for os giver atomkraft-snakken derfor ikke mening lige nu. Atomkraftværker er gode som grundlastværker, men vi har brug for spidslastværker, fleksible løsninger, der fx kan lagre energi og/eller tændes og slukkes let.

Men hvor skal vi tage snakken?