A-kraft Nej Tak igen igen…
måske skal vi på gaderne
atter
et monster tales
for tiden
op
som en
grøn bamse
der er så mange
ansatte
i atomkraftindustrien
i Frankrig
at de kan
afgøre
et præsidentvalg
gad vide
hvor de deponerer
deres indsigt
i
udvinding
uafhængighed
økonomi
etablering
tidshorisonter
vedligehold
køling
troubleshooting
terrorshooting
slutprodukt
slutdeponi
the answers are blowing
mellem klippelag
bombesikkert
i tusinder af år
måske vil fremtiden
vise
nye vinkler
der arbejdes på det
dem om det
strålende
held og lykke
har nogen overvejet
at vi ikke
nødvendigvis
bare skal gøre
som
vi
plejer…!
Man kan blive så træt…?
Torben Elling den 25. oktober 2022.
Fra samlingen DIGTE TIL TIDEN.