Bliver 2022 året, hvor vi går lidt mere, cykler lidt mere, tager kollektiv trafik lidt mere? og får elbilen sit virkelige gennembrud…?
Frederiksbergs nye borgmester, Michael Vindfelt, har som en af sine første handlinger afskibet borgmesterbilen… han tager sin cykel… Se det er der perspektiv i… især hvis han så også undlader at øge antallet af taxakilometre i stedet… og skal der køres, skal der selvfølgelig køres på ren el…
Der vil være rutiner, der skal lægges om, men overvej lige: Hvor mange årtier er det siden, at vi ikke lige kunne smutte til et møde… hvor det tog lidt længere tid at mødes og se hinanden i øjnene…
Verden var en del anderledes bare for 50 år siden… og nej jeg er ikke fortaler for “de gode gamle dage”… blot at vi kombinerer erfaringer på en gennemtænkt måde…
På billedet her ses, at Føtex reklamerer med 350 gratis P-pladser… Fint nok at Føtex Hjørring i nærmeste fremtid får 6 lynladepladser i samarbejde med Clever, men det bliver meget hurtigt for lidt… Det batter ikke…
Det bør være et krav til P-pladser ved forretningscentre, at min. 10 % af pladserne tilbyder lynopladning med korttidsparkering, og at 25 % tilbyder 11-22 kWh-opladning med lidt længere P-tid… Det vil flytte noget…
Lagde du mærke til Mette Frederiksens brug af rekvisitter i forbindelse med Nytårstalen… Tøjet i afdæmpet blåt (ej blåt af lyst måske).. Rigsfællesskabet parkeret i vinduet til venstre (det klarede Dronningen)… i øverste højre hjørne et ubestemmeligt maleri med en nedgående lidt flad rød sol… og…
Til højre på skrivebordet en ualmindeligt grøn a la PH-lampe på bund af oppudset messing… det signalerer velovervejet grøn indsats, som nok ikke betyder, at statsministeren skifter ministerbilen ud med cyklen… måske venter hun på at kunne flyve “grønt”…
Og lige nu tikker det ind i min øresnegl, at…. Hvordan var det nu? Var Thisted ikke først med den første Brugsforening..? Og nu en tankstation, der omstilles totalt til elopladning… Vi stiller om til Thisted: Nanna vil drive tankstation uden benzin og diesel
Link til tidligere artikel