Indehaver Teodor Atanassov Georgiev er nu nået dertil, hvor han må lukke butikken Musikhuset Hjørring. Som så mange andre har han kun kunnet tage til efterretning, at der er inflation og stigende omkostninger.
– Jeg har derfor taget den beslutning, at en optimering er nødvendig. Skal vi kunne holde priserne nede med de stigende udgifter, der er på de enkelte produkter grundet stigende omkostninger under produktionen, og dermed være konkurrencedygtige på priserne, er der kun et sted at optimerer nemlig på egne omkostninger, lyder det fra Teodor Atanassov Georgiev.
Som indehaver har han derfor besluttet pr. 1. januar 2023 at samle Musikhuset Hjørring og Aalborg i en butik på Østergade 29A i Nørresundby.
– Jeg håber, at alle I skønne mennesker, der gennem tiden er kommet her i butikken, flytter med os til Musikhuset Aalborg. Uden jer er det ikke helt det samme, og ellers benytter jer af vores webshop www.musikhusetaalborg.dk, der også fortsat optimeres og arbejdes med, så den kan blive så brugervenlig og så fyldestgørende som muligt tilføjer Teodor Atanassov Georgiev.
Butikken er også fortsat efter flytningen at finde på telefonen med samme nummer som i Musikhuset Hjørring. Alternativt kan Teodor træffes på nr. +45 93409590.
– Vi har som altid stadig kaffe på kanden her i Musikhuset Hjørring, og fra 1. december har vi som vanligt lidt mundgodt dertil, slutter Teodor Atanassov Georgiev.
Så har i igen taget et facebook foto uden kilde.