Af Lars Høgh
Formand for Tornby Beboerforening
Medlem af Tornby Bjergelav
Hvad får man en fredag aften med perfekt vejr til at gå med, når man lige har fået besøg af et mangeårigt vennepar fra Fredensborg?. Når man nu gerne vil promovere Tornby og omegn overfor Sjællænderne – og de har være har flere gange og set det meste.
Valget faldt for mig og fruen naturligt på en sejltur med Tornby Bjergelav og Danmarks efter sigende ældste fladbåd. Vi stillede med to ”mand” til mandskabet, Anne, tidligere ansat i Danmarks Ro Forbund og undertegnede. Desuden to som venligt påtog sig opgaven som fotografer, Per og Judith som påpeger de gerne fotograferer, vi to andre tænker måske også, at de ikke er så vilde med den gyngende undergrund……
Først afsted til Tornby Strand. Her møder vi Allan som beredvilligt viser os alle fire rundt i det nye bådehus, Det er noget af en forvandling i forhold til det gamle bådehus og vi forstår at det at bygge et hus så tæt på vandet, det er ikke noget man sådan bare lige får lov til.
Efter hyggelig snak på stranden med tilskuerne og en absolut uundværlig snak med en hundehvalp som samme dag var kommet til Tornby ja så modtog vi behørig instruktion og redningsvestene kom på og turen tog sin begyndelse. Traktoren startet og båden ned til vandet. Op med Anne, hun havde ikke lige det oplagte badetøj på, og så traktoren i bakgear og ud i vandet med bådvognen og vi 10-12 mands som gav pokker i at blive lidt våde – vandet er 18 grader, så vi tørrer vel. Vente på båden løfter sig fra vognen – skub det bedste du har lært. Perfekt, så er den fri og flyder frit. Næste trin: op med kroppen, ind på din plads, fat i årene, lyt til skipper og afsted det gå, følg takten fra bagerste åre, igen lyt til skipper, følg takten, afsted det gå!
Nogle hundrede meter fra land melder skipper ”åren op i bagbord side (Venstre side får nogen med som ledetråd) om tre, to, en, nu!”. Vi adlyder og båden drejer rundt. Så kommandoen ”åren op i styrbord side”. Lidt efter tages åren ind, vi ligger stille og flere springer over bord og svømmer en tur. Jeg har prøvet det en enkelt gang før, det var tæt på at koste et par briller, hvis ikke skipper havde råbt ”brillerne” lige før jeg ramte havoverfladen, var de nok gået til bunds, men reddet blev de. Denne gang var min tanke egentlig at blive ombord, men pludselig så jeg mig selv springe ud igen – efter at Anne havde få brillerne vel at mærke. Vandet var herligt og våd var jeg reelt i forvejen.
Efter lidt tid gik det hjemad igen, holde takten, passe på ikke at falde bagover når båden rammer bunden, springe over bord i vandkanten og hjælpe med at få båden op på vognen igen – pas på hjulene – de kan være svære at se under vandet og de skal jo ikke ramme dine fødder. Så, inde på land igen. Af med redningsvesten sludre med de andre, fortælle Per og Judith om oplevelsen. Gåtur op til bådehuset, snuppe en øl, grine og glædes over fællesskabet.
Fru Judith driller – ”Skal du drivvåd ind i bilen?” og mere kommer til ”Du har jo intet håndklæde med” og har ”sandallergi i bilen”. Men hvorfor ikke – selv Skoda har opfundet det, de kalder lædersæder (der er nok lang vej til en ko) så bilen tørrer vel igen.
Hjem det gå, i bad med mig, tørt tøj på og så gang i grillen, snakke om turen og, se på Pers billeder. Billeder som han deler med os alle her.
Hvis tanken om en lignende tur tiltaler dig, så meld dig ind i Tornby Bjergelav. Tornby Bjergelav. Medlemskabet er adgangsbillet til en plads ved årerne og muligheden for mange gode oplevelser, vil du hellere blive på land ja så meld dig ind alligevel – det støtter en god sag.
Foto: Per Frost Henriksen, formand for Visit Nordsjælland.



So simple, yet so impactful. Well written!