Det blev en meget stor oplevelse, da fotograf Henning Larsen fornylig lagde en pose med foder på bordet, inden han satte sig ned.
I samme øjeblik kom der nemlig straks to musvitter, hvoraf den ene begyndte at pikke på foderet i den gennemsigtige plast pose, hvilket var overrumplende, men vældig sjovt.
Spætmejsen var lidt tungere og kløerne skarpere end forventet, men den er ifølge fotografen meget selvsikker. Den er også kræsen, adskillige gange tog noget og skiftede derefter mening og tog nogen andet foder, ingen hastværk. Musvitten er mere sky og hurtigt væk igen, når den har fået en nød, hvilket er ganske typisk for en musvit.
– Den største oplevelse var overraskende nok ikke en fugl i hånden, men mere da spætmejsen hoppede rundt på bordet med sine usædvanligt store fødder, stoppede op og kikkede på mig med det ene øje, imens den kvidrede den mest yndige sang man kan forestille sig, ganske stille og kun lige hørebart, fortæller Henning Larsen.
– Der var jeg solgt, en oplevelse der ikke kan købes for penge, slutter den skarpe fotograf, der har leveret mange flotte billeder til NordsøPosten.
Foto: Henning Larsen.