Ikke færre end 11 spillere fra Bjergby-Mygdal Badminton var i weekenden afsted til stævne i Aalborg Triton, hvor der blev kæmpet og spillet nogle flotte kampe.
Alle spillere kæmpede for hver enkelt bold på banen, og de gjorde alle det bedste de kunne og lidt mere til. Der var rigtig godt humør blandt alle spillerne, og de var gode til at heppe på deres kammerater, når de ikke selv spillede kampe, fortæller René Thomsen.
– I mellem kampene blev der hygget ude på tilskuerpladserne. Spillerne spillede kort, spiste kage og snakkede. De varmede hinanden op til kampene, og forældrene drak kaffe og spiste kage.
– Stor ros til Aalborg Triton badminton klub for et super godt stævne, hvor der var styr på det hele. Vi glæder os til at se jer i Bjergby-Mygdal til vores stævne i Marts 2023, tilføjer René Thomsen.
Præmier/placeringer:
- U11B HD – Sølv til Marcus Løth med x-makker
- U11 B MIX – Guld til Marcus Løth og Sofie
- U11B DD – Bronze til Sallie Klausen og Dagmar Gammelgård fra Hjørring
- U11C HS – Guld til Anton Lindkvist Schüsler
- U11C HD – Sølv til Anton Lindkvist Schüsler og X Makker
- U13B HS – Bronze til Frederik Berntson
- U13A HD – Sølv til Mikkel Nielsen og Malthe Pedersen
- U13A HS – Guld til Malthe Pedersen.
- U13A/U15B MD – Guld til Laurits Edslev Christensen og Olivia fra Gidstrup
- U13A/U15B MD – Sølv til Kristoffer Helenius Thomsen og Lise fra Svendstrup
- U15B HD – Bronze til Laurits Edslev Christiansen og Felix fra Bindslev
- U15B HS – Bronze til Laurits Edslev Christiansen
Malthe Pedersen er en spiller fra Frederikshavn som træner på vores tekniske træning om fredagen. Han bliver en del af vores nye Team-Work Nordjylland hold i den nye holdturnering i sæson 2022/2023.
Team-Work Nordjylland er et nyt hold-samarbejde med spillere fra Bjergby, Bindslev og Frederikshavn.