Programmet der er ude nu for det kommende år byder på et bredt spektrum af emner og en række kendte forfattere og tv-personligheder. Det blev år 2024 efter flere år på ønskelisten for flere af arrangementerne.
Dette har også afspejlet sig i forsalget af billetter så ved at man ikke vil gå glip anbefaler bestyrelsen at man sikrer sig billet til arrangementerne. For medlemmer er der god rabat. Hvis der er restbilletter sælges de i døren men til en merpris.
Kulturhus Løkken åbner sæsonen den 8. februar med Ruth Østergaard Poulsen med foredraget “Kys den nu, den satans død”
I sit mangeårige arbejde som sygehuspræst har Ruth oplevet hvor svært det er for os at tale om døden.
Foredraget vil komme omkring hvorfor det er så vigtigt at tale om døden, men også hvad det typisk er for tanker og følelser der dukker op hos det døende menneske og meget andet af den skarpe og humoristiske foredragsholder som også gæstede kulturhuset i 2014.
Familievejleder Lola Jensen kommer sidst i februar med foredraget ”Hvem bestemmer hjemme hos jer” Lola Jensen er kendt for at sætte familien Danmarks hverdag på humoristisk spids omkring familielivet og livet med børn. Lola er kendt for sine mange år som tilknyttet TV2.
Den 11. marts er der ordinær generalforsamling hvor foreningen byder på en lille anretning og håber et eller 2 nye ønsker at komme med i foreningens bestyrelse eller som frivillige.
I april kommer prisvindende forfatter Knud Romer med helt nyt foredrag ”Sangen fra den blinde fugl”. En fortælling om hans liv, forfatterskab og den videre færd.
Efteråret byder på navne som Løkken dyrlæge Niels Østergaard om eksotiske dykkerrejser og fantastiske fotos, færøske sangerinde Herborg Torkilsdottir med guitarist og fortællinger om Færøerne og det spændende Liv der og i DK , Journalist og tv kommentator Jens Ringberg om livet på Borgen samt Anette Harbeck Olesen om den seneste bog om den rette kost og at få det bedste ud af generne for et langt liv.