I samarbejde med Dune Productions Denmark er i fuld gang med at udvikle en helt særlig forestilling med titlen En Plads i Manegen.
Forestillingen og filmen tager afsæt i cirkusikonet Katja Schumanns liv og virke, og rummer alt det, vi elsker ved den klassiske manege: Levende cirkusheste, duften af savsmuld, historiefortælling og fysisk nærvær. Men samtidig bevæger vi os et nyt sted hen – hvor dokumentarfilm, scenekunst og levende cirkustraditioner smelter sammen i ét

Katja Schumann har boet i Løkken siden 2016. Hendes kærlighed og enestående forbindelse til heste rækker tilbage til barndommen — og opvæksten i dynastiet Cirkus Schumann har siden bragt hende rundt i hele verden. For Katja er cirkus mere end glitter og strudsefjer — det er en dybt rodfæstet kulturarv og en unik måde at arbejde med heste på. Men hvordan viderefører man et livsværk, når der ikke er nogen naturlig arvtager? Publikum bliver taget med i en fortælling om arv og mødet mellem fortidens håndværk og fremtidens muligheder —mellem alt det der var, og alt det der kommer.
Oplev en forestilling, hvor teatrets nærvær, filmens visuelle kraft og cirkuskunstens overraskende karakter væves sammen på scenen.
Det bliver en såkaldt tværæstetisk oplevelse, som får dobbelt verdenspremiere i Store sal på Vendsyssel Teater den 12. september 2025.
KØB BILLET
Foto: Cathrine Ertmann & Vendsyssel Teater.


