Af Alix Pelizzer
Vrå Højskole
Liberty Orchestra er resultatet af et Europæisk projekt som hedder Swinging Europe. Et band, der bringer jazzmusikere og dansere fra hele Europa sammen. Den 27 august besøgte de Vrå Højskole, og da band-leder Kenneth Dahl Knudsen introducerede artisternes navn, og hvor de kom fra, var jeg med det samme fascineret af Yannick Ballmann. Han er nemlig belgier, ligesom mig, og det var højest udsædvanligt for mig at møde en belgisk trommeslager i den nordlige del af Danmark. Jeg opdagede en god musiker med en atypisk baggrund, der bragte ham her, på Vrå Højskole til en koncert. Her er han og bandets historie
Om Yannik
Yannick Ballmann er 30 år og voksede op i Belgien i en familie fyldt af musikere. Hans far spillede orgel og klaver, så det var en naturlig del af opdragelsen, at han lærte at spille disse instrumenter allerede fra han var fem år gammel. Yannick spillede på instrumenterne i næsten 10 år men det var mest af pligt:
“Det var ligesom jeg konstant var i kamp med instrumenter, og med forskellige distraktioner, som videospil, og jeg mistede fuldstændig interessen for musik. Men da jeg var omkring 16 år prøvede jeg min fætters trommesæt, og jeg følte pludselig, at det var det, som jeg manglede i mit liv. Jeg var i perfekt harmoni med trommerne, jeg lærte meget hurtig at spille. Det var åbenlyst at jeg ville dedikere mit liv til musik.” fortalte han mig.
Mødet med Kenneth
Yannick Ballmann er ikke kun besat af musik men elsker også at rejse. I 2010 bestod tog han eksamen fra United World College Of The Adriatic, en international skole i Italien. Derefter studerede han i Boston, USA, ved Berkley College Of Music. Efter Berkley kom han tilbage til Europa og spillede i forskellige bands i Belgien men også i resten af Europa, og her blev kimen lagt til Liberty Orchestra.
”Jeg mødte Kenneth Dahl Knudsen, da jeg boede i Tyskland. Han er en dansk bas-spiller, komponist og bandleder. Han fortalte mig om en master-uddannelse ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Denne master passede perfekt mine forventninger og ønsker. Så jeg flyttede til Aalborg.” forklarer Yannick.
I august 2019 flyttede han til Aalborg. Han havde planlagt at flytte tilbage til Tyskland, når han blev færdig med at studere, men Corona pandemien ændrede hans planer, og derfor bor han her stadig:
”Aalborg er en god by med en stor jazz kultur, og efter pandemien deltog jeg i en konkurrence for at være med i et europæisk jazz projekt. Jeg blev valgt og var med i The Liberty Orchestra i 2022.
Bandet
Liberty Orchestra er resultatet af et Europæisk projekt som hedder Swinging Europe , der bringer jazzmusikere og dansere fra hele Europa sammen. Liberty Orchestra består af 9 medlemmer. Kenneth er den kunstneriske leder, han skriver sangene til bandet og leder det under koncerterne. De 8 musikere kommer fra 7 forskellige lande: Okos Viola Eva (Ungarn på vokal), Dan Hejslet (Danmark på trompet), Leonie Freudenberger (Tyskland på altsax), Lauri Kadalipp (Estland på tenorsax), Laura Veltri (Italien på guitar), Liisi Oja (Estland på klaver), Natacha Zaychenko (Rusland på bas) og Yannick Ballmann (Belgien på trommer).
”Swinging Europe er et projekt, hvor vi gerne vil sende en besked om fred, og vise at vi kan blive forenet gennem musik, siger Yannik”
For mig minder bandet om min internationale højskole i Vrå, hvor elever er bragt sammen fra forskellige lande med det samme ønske om at lære og at møde folk fra hele verden. Værdierne minder meget om dem fra Swinging Europe”.
Gruppen har lavet to album, og for begge gælder det, at kunstnerne kun har to dage til at lære hinanden at kende og lære deres sange, før de skal spille i Nordjylland og Midtjylland. Jeg spurgte Yannick Ballmann hvordan de har det indbyrdes i gruppen:
“Vi kommer med meget forskellige baggrunde, men ”atmosfæren er meget behagelig. Allerede under den tredje optræden var der en rigtig symbiose i gruppen.”
Koncerten i Vrå
Bandet spillede den 27. august deres nye moderne jazz album. Albummet rummer en stor række af følelser. Kunstnerne tog os med på en rejse i vores egen fantasi. Eleverne på Vrå Højskole var glædeligt overrasket, størstedelen nød koncerten. Mængden af forskellige lyde og instrumenter imponerede eleverne.
”Følelserne og beskeden formidlet af Kenneth var klar og nem at forstå, som gjorde musikken meget mere nydeligt.” sagde Yannick Ballmann, og nogle af eleverne da jeg spurgte om deres mening om koncerten.
Konceptet bag projektet: At bringe folk fra forskellige lande med en fælles interesse, jazz, blev der også sat høj pris på. Endnu et nik til skolens værdier. Efter koncerten snakkede jeg med Yannik Ballmann om vores fælles oprindelses-land som et startpunkt og han inspirererede mig til at skrive denne artikel.
Oversættelse: Maria Lauridsen.