Afdelingsleder Mette Lassen fra tøjafdelingen startede med at byde velkommen til modeshowet hos Bahne i Hjørring Her var der tapas og masser af søde sager.
Modellerne Mille, Mette, Helle og Pernille vist dernæst tøj fra DAY Birger et Mikkelsen. Bahne har nemlig været så så heldig denne aften at have besøg af Christina fra lige præcis fra DAY Birger et Mikkelsen. Hun fortalte lidt om virksomhedens historie og brand.
Efterfølgende tog eventansvarlig Charlotte Vogelbein over, idet hun løbende fortalte om det tøj, som de fire modeller kom ind med. Her var det en god blanding af alle brands i hele den nye kollektion. Der blev vist tøj fra de kendte DAY Birger et Mikkelsen, Baum und Pferdgarten, Stine Goya, Rabens Saloner, Samsøe & Samsøe, Second Female, Mos Mosh, Lollys Laundry og Mads Nørgaard. Skoene var tilpasset de enkelte sæt tøj og var fra Billi Bi, Puma, Havaianas og Keen. Efter sko blev der vist accessories fra forskellige mærker.
Efter modeshowet blev der trukket gevinster på billetter. Ligesom der blev givet mange forskellige og flotte gaver. Så endelig kunne der handles med procenter. Bahne Hjørring sagde afslutningsvis mange tak for den meget flotte opbakning omkring showet.
Det var da også en skøn, skøn aften!
Foto: Hanne Skipper.