Lørdag morgen stævnede skibet “Cable One” ud fra Hanstholm Havn i jagten på de resterende af de 46 containere, som Mayview Maersk tabte under stormen 22. december.
Det skriver Nordjyske ifølge TV2 Nord.
– Vi har nu tre fartøjer engageret ud for den nordjyske vestkyst, hvor de scanner eller affotograferer havbunden i jagten på de forsvundne containere, oplyser Kristian Brauner, flådeoperationschef i A.P. Møller – Mærsk, i en mail til mediet.
17 af de 46 tabte containere er fundet. De indeholdt blandt andet kanyler, frysere og køleskabe.
De resterende containere driver formentlig fortsat rundt i havet mellem Bulbjerg og Svinkløv.
Kristian Brauner tør ikke komme med et bud på, hvordan man kan forvente, at samtlige containere er fundet.
– Vejret har på det seneste været en udfordring, som har forsinket processen, og vi ser også ind i en periode med svære vejrforhold, siger han til Nordjyske.
Kilde: TV2 Nord.