Dine opgaver bliver at:
- Udvikle, planlægge og gennemføre naturfaglige læringsforløb for 0.-10 klasse.
- Have ansvar for Skoletjenestens daglige drift i samarbejde med kolleger i akvarie- og formidlingsafdelingen – herunder varetage drift af vådlaboratorium, undervisningsudstyr, biologisk samling samt indsamling og indkøb af fisk og andre havdyr (døde og levende) til brug i undervisningen.
- Deltage i udvikling og opbygning af Nordsøen Skoletjeneste 2.0 i samarbejde med Oceanariet, det kommunale skolevæsen og eksterne interessenter og partnere.
- Markedsføre Skoletjenestens tilbud på Skoletjenestens hjemmeside i samarbejde med Nordsøens marketingsafdeling samt på skoletjenesten.dk/hjørring i samarbejde med den kommunale forvaltning.
- Deltage i udvikling og opbygning af Nordsøen Oceanariums udstillinger og formidlingsaktiviteter i samarbejde med Oceanariets ledelse og udstillings- og formidlingsafdeling.
- Indgå i netværk med de øvrige ansatte i kommunens skoletjenester.
Vi forventer, at du:
- Har en læreruddannelse med Natur/teknologi og/eller biologi som linjefag
- Har højtudviklede fagdidaktiske kompetencer og erfaring med at udvikle undersøgende, sanselige og aktiverende læringsforløb til skolebørn på alle årgange
- Kan omsætte kommunale og ministerielle målsætninger og strategier på skoleområdet til konkrete læringsforløb
- Er udadvendt, proaktiv og går til arbejdet med godt humør og personligt engagement
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Kan udvikle 1-2 lærerkurser om året
- Kan indrette et sprudlende og inspirerende læringsmiljø.
- Også er nysgerrig på at udvikle og gennemføre læringsforløb til børn i daginstitutioner
Vi tilbyder:
En unik arbejdsplads, hvor tillid, dialog og arbejdsglæde er grundlæggende værdier
En afvekslende arbejdsdag med mulighed for faglig og personlig udvikling og en stor grad af frihed
Det er op til dig i hvor høj grad, du ønsker at gentænke de eksisterende tilbud og/eller skabe helt nye tilbud. Vi forventer dog, at du viderefører det flerårige undervisningsforløb ”Vand&liv” for skoleklasser i Hjørring Kommune.
Du kan få sparring på udvikling af forløb fra kommunens åben skolekonsulent samt dine kolleger på Nordsøen Oceanarium, som også underviser på stedet.
Skoletjenesten ved Nordsøen Oceanarium er en del af Hjørring Kommunes skoletjenestetilbud. Skoletjenestens tilbud bruges primært af kommunens egne skoler og sekundært af privat- og friskoler, samt skoler fra andre kommuner.
Organisatorisk er du ansat af Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen i Hjørring Kommune i tæt samarbejde med Nordsøen Oceanarium, som varetager den daglige ledelse og er dit arbejdssted.
Sammen om Kerneopgaven
Læs mere om Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningens kerneopgave her: Sammen om Kerneopgaven
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Det vil være en fordel, hvis du har mulighed for at benytte egen bil i arbejdstiden.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte konsulent Christine Lund Jakobsen på tlf nr.:41223552 (uge 45-47), afdelingsleder Gitte Adamsen på tlf. nr.: 41223584 (uge 48) eller direktør Karl Henrik Laursen på tlf. nr.: 40489392.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Ansøgningsfrist den 1/12-2023
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen “Send ansøgning”.
Stillingsbetegnelse:
Naturfagslærer til Nordsøen Oceanariums Skoletjeneste
Ansøgningsfrist:
1. december 2023
Ansættelsessted:
Skoletjenesten
Nordsøen Oceanarium
Willemoesvej 2
9850 Hirtshals
Jobtype:
Undervisning og vejledning
Tiltrædelse:
1. februar 2024
Ugentlig arbejdstid:
37 timer