Af Michael Engbjerg og Stefan Karlborg
Byrådsmedlemmer for Venstre i Hjørring Kommune
Det er med stor stolthed, at vi nu kan læse Hjørring Kommunes markante fremgang på listen over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner!
Efter at have ligget på en 41. plads i både 2022 og 2023 er Hjørring Kommune nu rykket op på en 28. plads i 2024 – ud af landets 98 kommuner. Denne fremgang er et tydeligt tegn på, at vores målrettede indsats for at forbedre erhvervsvilkårene virkelig har gjort en forskel.
Vi i Venstre har arbejdet hårdt for at skabe de bedste betingelser for det lokale erhvervsliv. Gennem tæt dialog med virksomhederne og et skarpt fokus på at udvikle både arbejdsmarked og uddannelsesmuligheder, har vi formået at skabe et stærkere fundament for vækst.
Men vi er langt fra færdige! Vi fortsætter arbejdet for at sikre endnu bedre rammevilkår for erhvervslivet og bringe Hjørring Kommune endnu højere op på listen.