Enhedslisten har afholdt den årlige generalforsamling og har med tilfredshed kunnet konstatere, at der både er stigende medlemstal og stigende antal aktive.
Det lover godt også for den kommende valgkamp til byrådsvalget. I beretningen blev det understreget at Enhedslisten har bidraget til at sætte klare aftryk på det seneste budget, hvor klippekortsordningen til de ældre blev genindført og vi fik en beslutning om at påbegynde en fredningssag af hele Hjørring Bjerge, til gavn for miljø og biodiversitet.
På mødet blev der også valgt spidskandidater til Byrådsvalget.
Louise Hvelplund blev enstemmigt valgt som spidskandidat, mens Brian Kirkeby og Hans-Henrik Loberg Jensen blev valgt til de næste to pladser.
Herudover stiller også Holger Kjærgaard, Charlotte Strandbygaard Sørensen og Pia Præst Hunderup op. Listen vil løbende blive suppleret med yderligere kandidater.
Enhedslisten opstiller på partiliste.