Ensemble Midtvest (EMV) blev etableret i 2002 og består af 9 klassiske musikere, der tilsammen udgør en besætning bestående af en strygetrio, en blæserkvintet og en pianist.
EMV bor til daglig på kunstmuseet HEART – Herning Museum of Contemporary Art, der både huser prøvelokaler og koncertsal. EMV er et af Danmarks basisensembler og er støttet af Statens Kunstfond samt de tre kommuner Herning, Holstebro og Struer.
Om “The Silver Screen”
Musik har altid været en uundværlig del af filmoplevelsen – helt fra dengang, hvor filmene endnu ikke kunne tale. I denne koncert – The Silver Screen – dykker Ensemble MidtVest ned i nogle af de smukkeste klassiske musikøjeblikke fra filmens historie.
EMV spiller værker, der oprindeligt blev skrevet som klassisk musik, men som senere blev uadskillelige fra ikoniske film. EMV fremfører også musik skrevet specifikt til film – og hylder komponister, der er kendt for deres filmmusik, men som her præsenteres med deres klassiske værker. Oplev en koncert, der hylder mødet mellem lyd og billede – og musikken, der forstærker alt det, vi føler.
FAKTA
ENSEMBLE MIDTVEST
Arrangør: Hjørring Musikforening
Tid: søndag d. 21. september 2025 kl. 15.00
Sted: Hjørring Gymnasium Festsal
Dørene åbnes kl. 14.30
Billetter
Medlemmer af Hjørring Musikforening: Fri adgang
Løssalg (ikke-medlem) 150 kr. via billetportal på www.hjoerringmusikforening.dk
eller ved indgangen til koncertstedet fra kl. 14.30.
Program
M. Marais (1656 – 1728): Les Folies d’Espagne
E. Morricone (1928 – 2020): Gabriel’s oboe
M. Ravel (1875 – 1937): Klavertrio
Gy. Kurtag (1926 -): fra “Signs Games Messages” for kontrabas
Nino Rota (1911 – 1979): Nonet


