I onsdags var Kim Winther fra BDO Hjørring og Christoffer Povlsen fra Spar Nord forbi Peter Johansen for at overrække ham prisen som Succesvirksomhed 2024.
Succesvirksomhed er BDO og Spar Nords fælles erhvervspris, som anerkender de 1.000 danske virksomheder, der lykkes bedst med at skabe vækst og flotte regnskabsmæssige resultater målt over de seneste 5 regnskabsår.
Peter Johansen stiftede virksomheden i 2015? og siden har virksomheden haft vokseværk, både hvad angår opgaver og mandskab. Virksomheden servicerer private, virksomheder og kommuner indenfor en bred vifte af entreprenøropgaver, såsom knusning, sortering, containerkørsel, nedbrydning, kloak- og anlægsarbejde.
Stort tillykke også fra NordsøPosten til Peter og hele teamet hos Entreprenør P. Johansen ApS.
Foto: Privat.