Paul Rode Andersen starter med at konstatere, at
– Den fremtidige affaldshåndtering vil generere en overskydende kapacitet i forbrændingsanlæggene. Kommunerne har frem til årsskiftet til selv finde ud af, hvem der skal på dødslisten. I Vendsyssel er forbrændingsanlæggene i både Hjørring og Frederikshavn i spil, og politikerne væbner sig til kampen for overlevelse. Set i et historisk perspektiv var det måske overflødigt at bygge et nyt anlæg i Vendsyssel.
Regeringen har med sit udspil til fremtidig affaldshåndtering lagt op til en reduktion i forbrændingskapaciteten på 30 % inden 2030 og i forbindelse hermed sat et mål for genanvendelsen af husholdningsaffaldet på 50 %.
En forudsætning for at nå disse mål er en øget affaldssortering, som i regeringens udspil indebærer ikke mindre end 10 fraktioner. Hvor der i dag er ret høj grad af fleksibilitet og frihed i kommunernes valg af affaldshåndtering – og sortering, lægger regeringen nu op til ensartede affaldssystemer over hele landet.
Alt sammen som led i bestræbelserne på at nå målet om 70%’s reduktion i CO2-udledningen inden 2030.
Regeringen har givet kommunerne og KL et halvt år til selv at finde frem til de forbrændingsanlæg, der skal lukkes ned. Dermed er der startet en kamp om, hvem der skal stå på dødslisten.
I det lys har NETAVISNORD spurgt Jørgen Bing (SF), formand for AVV, om udsigterne for det anlæg, der afbrænder 90.000 ton affald og laver el og varme til en stor del af forbrugerne i Nordvestvendsyssel – I Hjørring/Hirtshalsområdet dækker AVV 67% af varmebehovet…
– Jeg er bange for, vi står højt på dødslisten, da vores anlæg er afskrevet allerede inden for perioden 2027-36. Og det faktum, frygter jeg, vil veje tungere end vores lave udledningstal og mange miljøtiltag, siger Jørgen Bing og fortsætter:
– Problemet med dødslisten og KL’s prioritering er, at landsforeningen fokuserer på afskrivningsperioden og ikke på den energi, der produceres i forbindelse med forbrændingen – og under hvilke vilkår. Varmen kan selvfølgelig frembringes på anden vis via varmepumper, solceller, biogas, overskudsvarme fra virksomhederne m.m., men det kræver voldsomme investeringer på et punkt, hvor vi har et velfungerende, varmeproducerende forbrændingsanlæg, som er tæt på at være afskrevet og dermed kan tilbyde varmeforbrugerne nogle lave priser.
Adspurgt om hvordan Jørgen Bings kamp for at fastholde AVV-forbrændingsanlægget harmonerer med SFs øvrige rød/grønne holdninger og behovet for genbrug og nedbringelse af CO2-udslippet? siger han:
– Her indtager jeg en mere pragmatisk holdning. Man bør se på, hvilke scenarier, der realistisk er at vælge imellem: Enten kan man nogle år endnu fortsætte med at energiudnytte de restfraktioner, der ikke KAN genanvendes (indtil vi får udviklet teknologiske genanvendelsesløsninger) – eller man kan eksportere alle disse restprodukter til en uvis skæbne uden for landets grænser, hvor de så enten bliver brændt af under problematiske forhold eller bliver lagt på deponi, som udleder store mængder af CO2 og metan. For miljøet skyld er det første at foretrække.
Jeg tvivler også på, at man, som regeringen foreslår, kan nå op på at sortere affaldet i 10 fraktioner. Det bliver meget svært at genanvende f.eks. kartoner og plast, ligesom der ikke er afsætning på de tekstiler, vi allerede i dag udbyder til genbrug. 5-6 fraktioner giver mening, resten må formentlig eksporteres, hvis det ikke kan forbrændes her i landet.
Paul Rode Andersen stiller spørgsmålstegn ved det miljørigtige i at importere affald fra andre lande for at udnytte kapaciteten…
Hertil siger Jørgen Bing:
– For så vidt, at mange europæiske lande mht. affaldshåndtering lader meget tilbage at ønske, giver det efter min opfattelse god mening at lade danske forbrændingsanlæg klare opgaven. Vi er langt bedre end de fleste europæiske lande til en renere og mere bæredygtig håndtering af affaldet. Mange sydeuropæiske lande deponerer 80-90 pct. af deres affald. Det er en katastrofe! En stor nation som UK er 20-30 år efter Danmark, og hvis alternativet er at lægge affaldet på deponi med alt, hvad det indebærer af metanudslip, så er det altså bedre at lade os håndtere restfraktionerne på forbrændingsanlæg i Danmark.
Jørgen Bing mener, at en måde at løse den overskydende forbrændingskapacitet i Vendsyssel på er, at kommunerne arbejder sammen om at løse problemerne.
Og ifølge Erik Kyed Trolle (S), formand for Forsyningen i Frederikshavn, kunne det være en løsning at bygge et nyt fælles anlæg for Hjørring og Frederikshavn, og en lille krølle på fortællingen om affald, affaldssortering og forbrænding får du sidst i Paul Rode Andersens artikel… Problematikken er flere årtier gammel:
Forbrændingsanlæg i Vendsyssel på dødslisten?
og lidt om AVV…