Pressefotograf Bente Poder er ansat i Dana Cup. Med denne ansættelse siger Dana Cup velkommen hjem til Bente.
Bente har efter sin uddannelse som pressefotograf på Vendsyssel Tidende og ansættelse hos Nordjyske Medier indhentet enorm erfaring og en stor teknisk ekspertise, hvad enten der skal laves stillfotos eller video.
Igennem de seneste år har Bente været en kendt skikkelse i det offentlige rum i Vendsyssel.
I embedsmedfør, mødte hun frem med sit fotoudstyr til såvel små som store begivenheder.
Med ansættelsen har Dana Cup sikret sig en yderst kompetent medarbejder, og organisationens øvrige ansatte får en inspirerende, loyal kollega.
Bentes opgaver omfatter såvel produktion af materialer til salg og markedsføring samt opgaver, der minder om hendes hidtidige beskæftigelse, nemlig fotos og video med et journalistisk udtryk.
Bente brænder for Dana Cup og Fortuna. Og det er ikke så sært.

Ved Dana Cup 1985 hilste borgmester Poul S. Poulsen på den lille Fortuna-pige, der var taget ind fra Bjergby for at hente oplevelser på fodboldbanen, og så var hun naturligvis også fremme i støvlerne, når der skulle åbnes og arbejdes under Dana Cup.
Tillykke Bente
Det har du fortjent 🙂