Hos Nordsøen Fri Fagskolen satser man som bekendt på at skabe et undervisnings- og fritidsmiljø, der tilgodeser alle forskelligheder. Skolen skaber altså i fællesskab et miljø, hvor man bliver klædt på til fremtidigt job eller uddannelse.
På dagen vil Peter Ernst Sundbæk, som er projektleder på skolen, give et oplæg om, hvad de arbejder med, og hvordan dagligdagen er hos dem. Bagefter er der mulighed for en rundvisning på skolen, og der er også rig mulighed for at stille spørgsmål.
Kort fortalt et spændende besøg den 4. oktober klokken 15 til 16.30 på Nordsøen Fri Fagskole i Hirtshals.
Bemærk: Kun for medlemmer af Hjørring Erhverv.