Erhverv Hjørrings Initiativpris 2023 går til Novo Nordisk, som lige nu bygger til for mere end 500 millioner og derefter kommer til at beskæftige 500 personer i Hjørring. I det hele taget er koncernens lokale produktion i stor vækst. Ligesom virksomheden hvert år ansætter flere folk.
Det blev afsløret i forbindelse med det årlige Get-Together arrangement i haven på Amtmandstoften i Hjørring, hvor prisen blev modtaget af fabrikschef Morten Keller Caspersen fra Novo Nordisk.
Erhverv Hjørrings initiativpris gives til en særlig initiativrig virksomhed eller person i Hjørring kommune, som har opnået markante resultater til gavn for erhvervsudviklingen, og som fremstår som det gode eksempel for andre.
Formålet med uddelingen er at:
Hædre en særlig initiativrig, engageret eller markant virksomhed/person.
Skabe synlighed og opnået markante resultater til gavn for erhvervsudviklingen.
Synliggøre Erhverv Hjørring som den, der sætter dagsorden for erhvervspolitiske forhold og synliggør Hjørring kommune som en dynamisk erhvervskommune.
Potentielle prismodtagere
Virksomheden/personen fremstår som et eksempel for andre i Hjørring Kommune.
Virksomheden har evt. opnået markante resultater til gavn for beskæftigelses- og erhvervsudviklingen og er en attraktiv arbejdsplads for sine medarbejdere.
Virksomheder/personer der med succes har gennemført enkeltstående aktiviteter, som Erhverv Hjørring ønsker at påskønne.
Vurderingskriterier
Alle typer virksomheder/personer kan komme i betragtning
Virksomheden skal i sit sidst offentliggjorte regnskab have positivt resultat og fremgang i enten omsætning eller bruttofortjeneste
Virksomheden skal være drevet i Hjørring Kommune.
Indstilling og bedømmelse
Erhverv Hjørrings bestyrelse vurderer potentielle prismodtagere og udpeger prismodtageren.
Tidligere prismodtagere:
2022 – Inger og Jørn Ussing Aurion
2021 – Color Line
2020 – Med24.dk
2019 – Rolltech
2018 – Skallerup Seaside Resort
2017 – Bryghuset Vendia
2016 – Glaseksperten
2015 – Vraa Dampvaskeri
2014 – Hirtshals Transport Center
2013 – Fjord Line
2012 – Fynbo Foods
2011 – Targit A/S
2010 – Marine Shaft Hirtshals