Business Hjørring startede den 1. januar 2022 og er et resultat af en samtænkt kommunal erhvervsservice, som med Ole Bendix i chefstolen dækker både arbejdskraft, iværksætteri og forretningsudvikling i Hjørring Kommune.
Fredag morgen havde Ole Bendix derfor også med egne ord fornøjelsen af at præsentere den nye erhvervspolitik for medlemmer af Hirtshals Handel & Erhverv. Der var ifølge erhvervschefen stor lydhørhed blandt de knapt 40 deltagere på Montra Skaga Hotel.
– Det er ikke svært at forstå med de mange spændende erhvervseventyr, som udspiller sig i Porten til Nordatlanten lige nu. Business Hjørring samarbejder tæt med virksomheder i Hirtshals om mange af initiativerne, og vi er aldrig længere væk end et telefonopkald, noterer Ole Bendix.
Efter mødet var erhvervschefen på hjemvejen en tur rundt omkring stranden. Billederne derfra giver et godt indtryk af, hvor heldige man er, når man bor i Hirtshals.
Link til relateret artikel
Norwegian Hydrogen etablerer stort anlæg til brintproduktion på Hirtshals Havn