Af Henrik Hjerl Carstensen
Lemvig, tidligere Hjørring og Hirtshals
Det er blevet populært med erhvervsklubber blandt politikerne i så stigende grad, at det en trussel mod demokratiet.
Desværre er der ikke mange, der ved, hvad en erhvervsklub er, og hvordan det fungerer.
Citat fra Altinget: Det vækker kritik hos juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet.
Man har helt med åbne øjne lavet reglerne, så det kan lade sig gøre, og sidst man reviderede loven, gjorde man ikke noget ved det. Så det er ikke en omgåelse af reglerne, men det er med til at ødelægge formålet om åbenhed, siger Jørgen Albæk Jensen – citat slut.
Sidst man reviderede loven, gjorde man absolut INTET ved det, bemærk venligst det.
Politikere mangler altid penge til partiet eller næste valgkampagne, så kan man opretter en erhvervsklub med lad os sige 20 medlemmer/erhvervsledere.
21.900 kroner er, efter hvad jeg kunne se i Altinget, beløbsgrænsen i 2021 for medlemskabet for at få en politiker til at høre på, hvad der ligger dem på sinde. 20 x 21.900= 438.000 kroner, og giver medlemmerne det samme beløb til partiet, så er det mange penge. Gad vide hvad et flertal koster i dag.
Politikeren skal ikke oplyse, hvem der er medlem af klubben, så lad os sige, at en virksomhed med otte mand i bestyrelsen, hvor alle er medlem af en klub eller flere.
Pengene kan politikeren bruge på valgkampen eller for eksempel sende nogle videre til partiet.
Der er heller ikke noget, der afholder medlemmerne af klubben fra at indbetale et beløb under den famøse grænse til politikerens parti.
Det bliver til mange penge og med den tillid, der efterhånden er til politikerne generelt, er det her et alvorligt problem.
Hvornår er en politiker inhabil, og SKAL dette ikke være gennemskueligt ?
Med en borgmester, der går ufattelig meget op i inhabilitet og rask væk sætter folk uden for døren som inhabil, og indkalder til ekstraordinært byrådsmøde, må det da være en pligt at oplyse, om nogen i Hjørring byråd har en erhvervsklub og i så fald. hvem er medlem?
Selv om der lovgivningsmæssigt ikke er en oplysningspligt, så må man jo erkende, at der er et stort moralsk problem.
Men jeg vil gætte på, at vi som så ofte før må konstatere, at moral er godt, og dobbeltmoral er dobbelt så godt.


