Af Erik Bilde
Objektivt set – fotoblog
Jeg var virkelig i syv sind om, hvor jeg skulle tage hen fredag. Jeg var fuldstændig idéforladt, og kunne samtidig ikke rigtig bestemme mig om det skulle være skov eller strand. Så igen i dag endte det med et kompromis, og jeg kørte en tur til Hirtshals.
Jeg har nemlig aldrig gået tur i Lilleheden Plantage, som ligger lige uden for Hirtshals, og strækker sig hele vejen forbi Kjul til den støder sammen med Uggerby Klitplantage.
Samtidig ville jeg også gerne gå en tur lang- s stranden, og med den friske vind, der var over Vendsyssel i dag, så ville jeg foretrække, at det var med vinden i ryggen.
Jeg havde aldrig tænkt over, hvor meget mere energi det egentlig kræver at gå i modvind, før jeg blev ramt af hjertesvigt. Få timer efter jeg var endt på sygehuset i Aalborg, efter at have fået en blodprop i hjertet, overhørte jeg en fysioterapeut forklare en anden patient, at det ville blive hårdt at gå i modvind. “Slap dog af!” tænkte jeg “sådan noget pjat”. Men jeg skal hilse at sige, at virkeligheden er en ganske anden, når motoren (hjertet) pludselig kun leverer det halve antal hestekræfter end tidligere. Det samme gælder i øvrigt når terrænet stiger…
Nå, men for nu at kunne gå langs stranden kørte jeg ned mod de store vindmøller på østhavnen, for at starte min tur der fra.
Vindmøllerne er i øvrigt en rigtig god historie, et andelsprojekt der i 2016 blev startet af driftige erhvervsfolk, med målet om at bidrage til den grønne omstilling og samtidig tjene penge på grøn energi. I dag troner fire Vestas V136 vindmøller på 4,2 MW ved Hirtshals Havn, købt og betalt uden en krone i offentligt tilskud.
De 150 meter høje møller producerer så meget strøm, at det flere gange er oversteget Hirtshals bys samlede elforbrug med mere end 50%.
Nå, men jeg var jo ikke kommet til Hirtshals, for at se på vindmøller, selv om man godt kan blive fascineret over størrelsen på disse kæmper, som i klart vejr kan ses langvejs fra. Så jeg satte kursen mod Kjul, der ligger få km øst for Hirtshals, langs stranden.
I et stort vådområde lige ved parkeringspladsen, var der masser af fugle, ikke kun måger, men også et svanepar, gravænder og en flok af den lille charmerende sandløber.
På stranden var der godt gang i fygningen, der også afslørede nogle spektakulære mønstre i sandet.
Jeg har flere gange fortalt, at jeg har været lystfisker i mange år. Jeg tror, at de fleste lystfiskere har oplevet, at hjulet pludselig siger PUF, og så har man en ordentlig tot line, der er fuldstændig filtret sammen. Desværre ser man bare tit, at det også sker for fjolser med en fiskestang, som i stedet for at tage den afklippede line med hjem, bare smider den i naturen, til belastning for miljøet og ikke mindst stor risiko for fugle og andre dyr. Jeg blev både rasende og ked af det, når jeg som i dag støder på flere hundrede meter nylonline som, man ikke har gidet at tage med hjem. Jeg ved ikke hvad man skal kalde den slags dumhed, men “lystfisker” bør man bestemt ikke kalde dem.
Efter et par km nåede jeg til Kjul Å, og den var ikke lige til at forcere i gummistøvler. Det havde jeg nu forudset, og planen var nu at følge åen indtil jeg kunne gå ind i Lilleheden Plantage.
Der var dog et tæt krat af blandt andet havtorn, så jeg måtte ned i modvinden på stranden, og kæmpe mig tilbage til jeg kunne tage turen over klitterne og ind i skoven.
Ekspropriation af arealer til Lilleheden Plantage blev påbegyndt i 1887. Det startede ved Emmersbæk og forsatte mod øst indtil man i 1890 nåede frem til Kjul Å. Formelt overtog staten i 1889-1890 arealerne, men tilplantningen startede allerede i 1888, på de arealer hvor der kunne opnås aftale med ejerne.
Plantagen blev anlagt med hjemmel i Sandflugtsloven af 1867, som gav ret til at ekspropriere sandflugtsareal med træplantning for øje. Bræmmen der forbinder Uggerby- og Lilleheden Plantage blev erhvervet i 1923.
Lilleheden Plantage er med byens udvidelse blevet en meget bynær skov, som mod vest når ind til Emmersbæk, hvor den går over i Folkeparken.
Plantagen er domineret af flere offentlige veje, blandt andet går E 39 samt jernbanen gennem den vestlige del af plantagen og deler den op i flere mindre dele. Den østlige del af plantagen afgrænses mod øst af Kjul Å, som på sin vej løber forbi Helligkilde, og ca. halvvejs gennem plantagen løber Bjergbæk ud i åen inden den løber videre ud i Tannisbugten.
Den østligste del af plantagen består af en smal bræmme af nåleskov, som Lilleheden skovvej løber midt gennem og forbinder Lilleheden Plantage med Uggerby Klitplantage.
Syd for Lilleheden skovvej er der også en fin skovsø, som stadigvæk var delvis overiset. Den så også relativt lavvandet ud.
Efter en dejlig frisk tur på knap 6 km havde jeg igen vindmøllerne i syne, og kunne snart afmontere gummistøvler og overtøj og sætte kursen tilbage til Sindal.
