Fra i dag går et nyt program hos 24syv i luften med skrothandleren Niels Christensen fra Aars og Erik Høgh-Sørensen fra Tolne.
– Vi går til stålet, når vi fortæller provinsnyheder med perspektiv. Der vil være tale om emner såsom landbrugets vigtighed og andre ting, som københavnere og andre djøf’fere ikke nødvendigvis forstår. Satire kan forekomme, fastslår Erik Høgh-Sørensen, der som bekendt også er medlem af byrådet i Hjørring Kommune.
– Men vi er også særdeles tolerante og mangfoldige, og vi vil prøve at bygge bro mellem by og provins i vores lille dejlige land, tilføjer Erik Høgh-Sørensen.
Man kan lytte med live på Facebook, YouTube kl. 12-13 hver dag mandag til og med torsdag. Eller forskudt på 24DAB kl. 07. Eller snap podcasten ned, når du vil.