Et dansk totalforbud kan være på vej, efter at fiskeriminister Rasmus Prehn (S) fredag på Facebook skrev, at “hverken Socialdemokratiet eller Venstre er imod at forbyde bomtrawl”.
I så fald kan dette nemt gøres efter norsk forbillede, mener Erik Høgh-Sørensen fra Dansk Folkeparti:
– Norge har bomtrawlforbud og er medlem af EØS, hvilket betyder, at EU tillader nationale forbud. Heraf følger, at et dansk forbud kan vedtages via Folketinget, siger Dansk Folkepartius medlem af Regionsrådet i Nordjylland.
Det ville være første gang i årevis, at DF kan bakke op om officiel dansk bomtrawl-politik.
– Et nationalt dansk redskabsforbud kan sagtens overholde EU-retten, hvis blot Danmark ikke diskriminerer på basis af nationalitet, siger Erik Høgh-Sørensen, der kender EU fra sin tid som EU-korrespondent for Ritzau.
Et dansk forbud vil ikke være nogen boomerang for væsentlige danske fiskerier i Belgien eller Holland. Et forbud kan også indføres uden at skade muslinge- og hesterejefiskere, mener Erik Høgh-Sørensen.
– Som ny minister siger Rasmus Prehn de rigtige ting. Hans forgængere har snakket og snakket i årtier, mens en menneskeskabt naturkatastrofe udfoldede sig i danske dele af Skagerrak og Nordsøen. Derfor skal bomtrawl forbydes som redskab. Sker det, er det ikke kun Prehn, som må roses. Æren vil tilfalde folk som fisker Allan Christensen, som i de seneste dage har gjort en kæmpeforskel ved at tage emnet op i Nordsøposten, TV2Nord og Nordtinget, uddyber Erik Høgh-Sørensen.
Socialdemokratiets tidl. fiskeriordfører Simon Kollerup, som desværre dags dato er blevet sygemeldt med mavesår, bebudede i 2018, at bomtrawl skulle ud af Skagerrak.
Et udklip af debatten på facebook kan ses her:
Debatterne kan findes og følges HER og HER.
Link til tidligere artikel
Erik Høgh-Sørensen (DF): Aftale om bomtrawlere mulig efter pres fra Dansk Folkeparti