Af Erik Høgh-Sørensen
Byrådsmedlem
UFP-Listen
Efter byrådsmødet 28. februar nægtede Hjørrings borgmester Søren Smalbro (V) at tage følgende mindretalsudtalelse til referat:
”Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen kunne ikke tilslutte sig opstillingen af solceller i Hjørring Kommune, fordi Kinas monopol på produktion (95% +) betyder, at projektforslagsstillerne ikke har styr på leverandørkæder og kædeansvar, og at udvindingen af råstoffer sker via kinesiske kz-lejrfangers slaveri. Hermed brydes 11 af FN’s 17 verdensmål.
Vindmøller og solceller presses igennem i mange tilfælde trods stor modstand fra en god del af de berørte lokalsamfund og uden tilstrækkelig kompensation for nabogener og ejendomsværdiforringelser. Udbygningen af sol og vind har nået et mætningspunkt, som forårsager generations-varige skader på turisme, kulturarv, miljø og natur i en tid, da kommunen i forvejen døjer med fraflytning og biodiversitetskrise.
Elnettene er ikke udbygget til at rumme den nye produktion, og atomkraft er slet ikke overvejet. Nogle projektejere har prisværdigt søgt dialog med lokalsamfundene, andre ikke.”
Borgmesterens påskud for censuren var, at mindretalsudtalelser skal være korte. Det var denne udtalelse også, for den gjaldt, i øvrigt efter aftale med Smalbro, hele 42 dagsordenpunkter, 284 sagsfremstillinger og bilag, og 1.150 borgerkommentarer.
Med censur følger fortielser. Angiveligt overvejer realkreditselskaber og banker at halvere belåningsgraden for ejendomme, som ligger mindre end 1,5 km fra nye solceller eller vindmøller.
Skæringspunkterne kan variere, men en fremtidig belåningsgrad på kun 30-40 procent kan medføre store milliontab for kommunens boligejere.
Spørgsmålet er, hvem der bliver ramt?
De nye belåningsgrader vil formentlig forblive uofficielle, men fænomenet berører ejendomme i byer som Åbyen, Bjergby, Tårs og andre steder.
Bedre bliver det ikke af de utilstrækkelige og uklare kompensationsordninger. Erstatning går ikke nødvendigvis til de hårdest ramte naboer, men f.eks. til lokale borgersammenslutninger. Tanken er velment, men kan skabe splid, fordi nogle borgere ønsker penge til gode lokale formål, mens andre ønsker at få dækket store personlige ejendomsværditab.
I UFP-lokallisten har vi rigtig mange gode grunde til ikke at plastre Hjørrings natur til med kæmpemøller og solcelleørkener, og heldigvis kommer sagerne op i byrådet igen. Vi stemte nej til samtlige projekter 28. februar.
Desværre blev byrådsreferatet censureret af Smalbro i strid med byrådets forretningsorden og god demokratisk skik.
Måske er censuren udtryk for, at borgmesteren godt ved, at han har rodet sig ud i endnu en dårlig sag?
Censur og fortielser og direkte løgn har man flere gange set være på baggrund af økonomiske interesser eller når der er forekommet “tryllerier”. Det er oftest sket i forbindelse med, at man med alle midler har ønsket at fremme utopien om den “grønne omstilling” med produkter, hvis oprindelse i høj grad er kulsort.
Både produktionen af solpaneler og udvinding af sjældne metaller til brug i vindmøllebranchen har baggrund i et ekstremt svineri, hvor spildevandet fra udvindingerne ledes direkte ud i havet. Det kan de “ansvarlige” politikere selvfølgelig ikke direkte se med egne øjne – så derfor gør det sikkert ikke noget.
Med hensyn til solpanelerne, er de – på grund af fremstillingsprocessen med kulkraft – ikke “grønne” før efter 45 års brug – noget der kommer til knibe en del på baggrund af panelernes levetid, så protesten er absolut berettiget.
Det er uansvarligt at ødelægge naturen for at “redde verden” – VI HAR KUN ÉN JORD.
Med venlig hilsen
Jens Overgaard Rasmussen
Motvind.dk