Af Erik Høgh-Sørensen
Byrådsmedlem i Hjørring
Tidl. EU- og NATO-korrespondent i Bruxelles
Sergent Claus Gamborg blev kun 23 år. Han var fredsbevarende soldat i Jugoslavien, men blev myrdet i august 1995 med fuldt overlæg af kroatiske styrker, da fredsbevarende styrker under EU og FN prøvede at adskille de kæmpende parter.
Problemet for vores fredsbevarende soldater i tiden 1993-1995 var, at politisk uenighed på topniveau i betød, at de fredsbevarende soldater fik et dårligt mandat til at forsvare sig selv med.
Faderen Ole Gamborg sagde kort efter sønnens død til Berlingske: ”Man sender unge idealistiske mænd ned for at holde krigsførende parter adskilt, men når de så bliver truet af serbere eller kroater, skal de søge i FN i syv eksemplarer, før de får at vide, om de må bruge deres våben til at forsvare sig med.”
Det var hverken første eller sidste gang, at EU og FN forsømte at skabe fred, og hver gang er det NATO med USA og Storbritannien i spidsen, som har ryddet op og standset massakrer.
EU’s hændervridende tilgang gentager sig desværre, ligesom det er sket i Ukraine, og derfor bør EU ikke få yderligere rådighedsret over danske soldater.
Det er et godt argument for at stemme nej 1. juni.
Vi skal ikke så tvivl om dansk sikkerhed ved at så tvivl om NATO.
Det er ærgerligt, at Erik Høeg-Sørensen giver ja-partierne dokumentation for, at mange modstandere fremkommer med direkte forkerte påstande.
Når han fremhæver Claus Gamborg i forbindelse med forsvarsforbeholdet, så er han langt ude. Gamborg var udsendt som FN-soldat, og ikke hverken NATO eller EU.
Der har i øvrigt ikke været nogen EU-missionen i Kroatien, hvor Claus Gamborg blev dræbt.
Det er ærgerligt, at kommer med sådanne forkerte påstande, så kort tid før afstemningen.