Af Erik Høgh-Sørensen
Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Vendelbo-Listen
Til Hjørrings ekstraordinære byrådsmøde 14. maj stiller Vendelbo-Listen følgende forslag til mødets åbne dagsorden:
1. Byrådet beslutter at gennemføre en uvildig advokatundersøgelse af de alvorlige lov-, miljø-, og sundhedsmæssige uregelmæssigheder, som præger forvaltningens og borgmesterens håndtering af Agri Energys og Stiesdals ansøgninger. Det undersøges bl.a., hvorfor topforvaltningen og borgmesteren trods initiativretsforslag herom i byrådet 26.3 og 30.4 har undladt at sikre følgende: 1. lovhjemmel for pyrolyse; 2. indførelse af passende kontrolforanstaltninger for lastbiltransporter; 3. håndhævelse af afgivne kommunale påbud; 4. efterprøvelse af hvorvidt ”Biocirc-metoden” gør sig gældende i lokal biogasproduktion; 5. hvorvidt borgmesteren har afgivet urigtige eller ufuldstændige oplysninger under et lukket byrådsmøde 23. april 2025, hvorved han i givet fald har ageret inhabilt til fordel for Agri Energy og Stiesdal.
Baggrund: Uregelmæssighederne er så mangfoldige og konsekvente og muligvis sundhedsskadelige, at forvaltningen ikke med rimelighed kan forventes at undersøge sig selv. Derfor en uvildig advokatundersøgelse.
2. Jævnfør Hjørring Byråds egen eftergivelses-praksis og Danmarks internationale forpligtelser under FN’s Børnekonvention eftergives den retslige gæld på kroner 165.000, som borgmesteren ved hjælp af inkasso kræver fra tre uskyldige børn fra Sindal, heriblandt en pt. niårig pige.




Som politisk leder af borgerlisten “Vision Hjørring 2050 – Demokratisk Forum” vil jeg give dig min fulde opbakning til begge forslag:
1. Der er al mulig grund til uvildigt at få undersøgt sagsgangen i den kommunale behandling af energianlæggene i Rakkeby-Smidstrup til bunds.
Og al mulig grund til at få undersøgt, om borgmesteren er inhabil i behandlingen af sagen, fordi han åbenlyst har støttet virksomhederne og kaldt borgernes protester for “hetz”.
2. Det viser dit sociale sindelag og kamp for de svageste, at du midt i stormvejret mod dig og trusler om politianmeldelse, som ægteparret Bom og borgmester Smalbro i skøn forening står bag, så tænker på børnenes ve og vel og foreslår en eftergivelse af betaling af de sagsomkostninger, de er dømt til at betale.
Beløbet er jo for Hjørring Kommune langt mindre end det beløb, som kommunen betalte for socialdemokraten Thomas Klimeks og Venstre-borgmester Smalbros private valgkamp ved arrangementet i søndags på Springvandspladsen.
…………………….
I forlængelse af dine konkrete forslag tænker jeg mere principielt på kulturen herunder det politiske miljø her i Hjørring Kommune.
Jeg flyttede hertil for et par år siden efter over 50 år i Aarhus i offentlighedens søgelys. Men jeg er endt i at have ondt i min demokratiske sjæl.
Det virker meget primitivt og inkompetent på mig, når jeg følger debatten i Hjørring Byråd.
Det virker meget fokuseret på formalisme, indskrænkning af ytringsfriheden, hård
magtudøvelse og i mindre grad fokus på demokratisk samtale og beskyttelse af
mindretallet.
Det virker i den grad også som en meget lemfældig omgang med retsstatens grundprincip om, at lov er lov, og at loven skal holdes også nordenfjords, og at alle er lige for loven også nordenfjords.
Det burde ikke være nødvendigt at stille dit første initiativretsforslag om en uvildig advokatundersøgelse af forholdene på energianlæggene i Rakkeby-Smidstrup og kommunens lovbestemte virke på området. Vi bør kunne stole på, hvad der besluttes i forvaltningen og i byrådet.
Men det kan vi ikke.
Jeg er rystet, og uanset mange tilsvarende kritisable forhold i Aarhus
Kommune, er jeg dog vant til, at kritiske byrådsmedlemmer og kritiske medier
hele tiden sikrer, at uheldige sager kommer på lovligt spor igen.
Nu kan jeg så forstå, at der er en politisag på vej mod dig. Måske det er den sag, som byrådet er indkaldt til at drøfte på det ekstraordinære lukkede byrådsmøde på onsdag.
Meget har jeg været med til i organisationsarbejde og politik i de 50 år i Aarhus, men at et flertal i Hjørring Byråd efter det oplyste vil ophøje en debat mellem fantaster på en tilfældig tråd på FaceBook -en tråd fyldt med trusler, chikane, fanatisme, grove skældsord, tvivlsomme udsagn, løgn og had- til at være grundlag for at melde en folkevalgt til politiet, er ganske enkelt uden for skiven.
Men også det ser ud til at passe godt ikke bare i den politiske kultur, men i kulturen generelt her.
De fascistoide træk er meget tydelige og forklarer langt hen ad vejen den i
demokratisk forstand helt fatale beslutning om en politisag mod en folkevalgt,
som jeg hører på vandrørene på rådhuset er på vej på onsdag aften.
Der er ikke skyggen af juridisk belæg for en politisag. Den er politisk begrundet og må bekæmpes politisk med alle lovlige midler.
Ellers forsvinder den sidste rest af lokalt folkestyre. Resultatet af det vil være den
stærkes ret, og det har intet med folkestyre at gøre.
Kuk kuk.
Det går forrygende i Danmarks dyreste børnehave – byrådssalen i Hjørring Kommune.
Efter 3 klager til Statsadvokaten i Viborg og 2 klager til Den Uafhængige Politiklagemyndighed har jeg endnu ikke modtaget kopi af min anmeldelse og kopi af afgørelsen – det drejer sig om 30-40 ansatte i Hjørring Kommune og Viborg Kommune der i 9 år har begået systematisk dokumentfalsk og identitetstyveri – i Hjørring Kommune har topledelsen i forvaltningen og Arne Boelt deltaget mens Søren Smallbro har ansvaret for at mit indbo blev solgt for en slik efter skatteyderne havde betalt 1,1 mio for 650 dage langt ophold på forsorgshjem.
Jeg har spurgt Søren Smalbro om man kan være ansat i Hjørring Kommune hvis man har begået dokumentfalsk eller identitetstyveri men jeg har endnu ikke fået svar på spørgsmålet.
Når juridisk chefkonsulent Ringe Vestergård, Nordjyllands Politi, har forklaret Statsadvokaten i Viborg hvordan det gik til da mit indbo blev solgt er Søren Smalbro ikke længere borgmester i Hjørring Kommune.