“Det gør indtryk at se frygten i i de handicappedes øjne.” Sådan lød overskriften i en artiklen i NordsøPosten den 5. august i år. Artiklen beskrev det indtryk, som Erik-Høgh Sørensens havde efter at have besøgt Hjørring kommunes største bosted for handicappede og udviklingshæmmede på Aage Holms Vej.
Besøget på bostedet var ikke clearet med forvaltningen, sådan som kommunens retningslinjer foreskriver, hvilket må have faldet et eller flere medlemmer af byrådet for brystet, eftersom borgmester Søren Smalbro (V) efterfølgende anmodede forvaltningen om at udarbejde en juridisk vurdering af Erik Høgh-Sørensens besøg på bostedet.
Vurderingen skulle belyse følgende spørgsmål:
- Hvad er konsekvenserne ved at overskride kommunens retningslinjer for politikeres besøg på kommunens institutioner?
- Har EHS overtrådt sin tavshedspligt i den pågældende artikel?
I forhold til spørgsmål 1. lyder forvaltningens konklusion:
“Uagtet, at byrådsmedlemmet har handlet i strid med disse retningslinjer, er der ikke tale om juridisk bindende regler, hvorfor en sådan overtrædelse ikke kan
sanktioneres juridisk.”
Og i forhold til spørgsmål 2. faldt vurderingen også ud til Erik Høgh Sørensen favør, i det forvaltningen konkluderer:
“Det er vurderingen, at artiklen ikke indeholder tavshedsbelagte oplysninger, idet
der dels er tale om gisninger og egne tolkninger, og dels, at der ikke er tale om
oplysninger, som kan henføres til konkrete personer.”
Erik Høgh Sørensen har således fået forvaltningen ord for, at han de facto kan se stort på de retningslinjer og begrænsninger, som det tidligere byråd har vedtaget i forhold til besøg på kommunale institutioner. Et udfald som som de forurettede medlemmer af byrådet næppe havde forventet endsige ønsket sig.
Link til tidligere artikel
Byrådsmedlem: ”Det gør indtryk at se frygten i de handicappedes øjne”
Aktionen fra borgmesterens side var nok primært efter manden og ikke forseelsen.
Havde det været en person fra Venstre eller Socialdemokratiet, havde han nok set igennem fingre med besøget på bostedet.
Det er tilsyneladende ikke konsekvent, at siddende byråd er bundet af tidligere byråds beslutninger. I dette tilfælde skal tidligere byrådsbeslutninger åbenbart følges, men når det gælder placering af vindmøller, så bliver tidligere byrådsbeslutninger meget bekvemt tilsidesat, med beskeden om at det siddende byråd ikke er bundet af tidligere byrådsbeslutninger. Hvem kan mon finde ud af hvornår det ene eller det andet princip gælder?
Det er fantastisk at EHS sidder i byrådet i Hjørring. Han er et byrådsmedlem, med hjertet på rette sted. Han tør vise og ytre sine meninger/holdninger, han lader sig ikke jeg styre, står gerne i modvind, selvom flertallet altid har heddet en 27/2 fordeling i byrådet.
Jeg tør roligt sige, at han har været en stor støtte både for beboerne og os pårørende på Åge Holms vej.
Tak Erik Høgh Sørensen 🙏
Nedskæringer går ud over alle handicappede i Hjørring kommune. Har selv en sen hjerneskade søn som er fra taget, alt bo støtte, så jeg kan kun støtte de pårørende til beboer på Åge holms vej, føler hvor hjælpeløs man er i forhold til lige gyldighed fra kommune, der bare tror de sparrer, uden at se hvem det går ud over, og glemmer at følge loven, inden for handicap området. Da handicap området blev overført til kommune, gik det hurtig ned af med at få hjælp, så i dag står mange uden hjælp i dagligdagen.