Til byrådsmødet onsdag den 18. december er der ikke udelukkende udsigt til god stemning og julefred, når byrådet skal behandle et forslag, et såkaldt initiativretspunkt, stillet af Erik Høgh-Sørensen (Vendelbo-Listen) og Frode Larsen (O).
Byrådets ofte store mindretal har stillet dette forslag og initiativretspunkt:
Byrådet omstøder Økonomiudvalgets beslutning om, at kommunen skal overtage driften af cafeen på Vendsyssel Teater. Beslutningen tilbagevises til eventuel yderligere drøftelse på et mere velinformeret grundlag både mht. udbudsspecifikationer, konkurrencelovgivning og kommunens risiko for økonomisk tab ved denne ordning. Det bemærkes, at Hjørring Kommune angiveligt har afvist kommunal drift af caferiet på Vendelbohus pga. risikoen for konkurrenceforvridning.
Kort fortalt er sagen, at da restauratør Uffe Nielsen opsagde i forpagtningsaftale af den kommunalt ejet café på Vendsyssel Teater, der er en selvejende institution, blev forpagtningen udbudt.
Det lykkedes ikke Hjørring Kommune at finde en ny forpagter, og Hjørring Kommunes økonomiudvalg, det daglige forretningsministerium, besluttede indtil engang i 2026 at ansætte en midlertidig leder af Teater Caféen i form af Mathias Buus Andersen, som også arbejdede på stedet under Uffe Nielsens ledelse.
Borgmesteren anser ansættelse af køkkenchef som nødløsning indtil forpagtning af Teatercaféen
Det lyder da gak gak.
Vi bruger caféen meget og det er et centralt sted at mødes.
Den sædvanlige obstruktion af landsbytosserne der kun er i politik for at lave mest mulig uro.
At sammenligne med Vendelbohus er langt ude i hampen.
så nu kan man forvente flere timers ævl og kævl om det på byrådsmøde
Ja det eneste de vil, er at høre sig selv snakke, håber godt nok ikke de bliver genvalgt næste gang.
Det håber jeg da bestemt de gør og langt flere stemmer end nu.
Det trænger til at blive rusket lidt op i dem der sidder der nu …det var da BESTEMT dem trænger til at udskiftes.
Det er ikke en kommunal opgave at drive en cafe…. Heller ikke at drive Vendiahallens cafeteria.
Sammenligningen med Vendelbohus er bestemt ikke ude i hampen. Den er tværtimod helt indenfor skiven og relevant. Men når man ikke tænker sig om, går det galt. Og her har byrådet jo ikke været for skarpe….
Det var da et af de mest fornuftige tiltag de 2 er kommet med, i længere tid. Nu må vi så håbe på, at de vil gå i forhandling, i stedet for stålsat kun at ville acceptere deres eget ønske 100% og dermed ikke opnå et flertal. Frode og Erik, forsøg nu samarbejde og vis, hvad i kan udrette, også selv om i må give jer lidt, for at få 75% af jeres budskab ført ud i virkeligheden. Hellere få sat sit fodspor, end helt at stå udenfor i kulden, uden den mindste indflydelse. Det er nu, i skal vise jeres værd, hvis i håber på en fremtid for jeres partier💪
Vendelbo-Listens 10 argumenter imod, at kommunen skal drive cafe på Vendsyssel Teater:
1. Der er tale om konkurrenceforvridning over for eksisterende restauranter i området.
2. Udbudskravene var urealistisk høje, hvilket ville stå klart for de fleste, hvis ikke Økonomiudvalget hemmeligholdte dokumenter og oplysninger for offentligheden.
3. Økonomiudvalget skjuler udsigten til tab, f.eks. stoppes catering ud af huset fra nu af. Dvs. en vigtig indtægtskilde forsvinder, mens udgifterne er de samme. Byrådet har ikke set nogen forretningsplan for den kommunale drift.
4. Kommunen har afvist lignende støtte til Vendelbohus (med henvisning til konkurrencereglerne!).
5. Statsstøttereglerne siger utvetydigt, at støtte skal være midlertidig. 2,5 år er for lang tid.
6. Og om 2,5 år: Påstanden om at den kommende musikskole skulle give flere kunder, er tvivlsom. Musikskolens gæster er primært børn.
7. Politikerne i Økonomiudvalget var ufleksible over for potentielle bydere.
8. Kommunal drift er i udgangspunktet ulovlig, og forvaltningen har været nødsaget til at bruge juridiske argumenter fra 1996. Dette er forældet både i forhold til regler og retspraksis. Både i EU og DK.
9. Ankestyrelsen er i de senere år gået imod kommuner, som ville drive cafeer i offentlige bygninger. Et af flere eksempler: https://www.sn.dk/art264999/helsingoer/erhverv/nu-er-udbuddet-af-omstridt-kommunalt-spisehus-i-gang/
10. Som medlem af Økonomiudvalget var Jørgen Bing (SF) inhabil i Økonomiudvalgets behandling af sagen 20. november. Han har en ledende stilling på Vendsyssel Teater. Behandlingen bør gå om.
Dette handler ikke om at være for eller imod Vendsyssel Teater. Blot bør Økonomiudvalget følge reglerne skabe balance og lighed.
God jul!
Erik Høgh-Sørensen
Byrådsmedlem for Vendelbo-Listen
Selvfølgelig kan man sammenligne de to kulturtilbud.
Argumentet “at vi er mange der kommer i cafeen” undrer mig. Vi er også rigtig mange der kommer på Vendelbohus – jeg kommer gerne begge steder😀
Lad saglighed, argumenter og en ordentlig tone vinde indpas i debatten om Vendelbohus – og generelt i vores byråd!!