Forleden deltog European Association of fish Producers Organisations (EAPO) i en rundbordskonferencen arrangeret af Europa-Kommissionens generaldirektør for maritime anliggender, Charlina Vitcheva.
I sin tale fremhævede Esben Sverdrup-Jensen, som formand for EAPO og direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), der tæller medlemmer som rederierne Isafold, Asbjørn og Beinur i Hirtshals, flere væsentlige elementer for en ambitiøs, realistisk og håndgribelig dagsorden, der placerer havproduktion og fiskeri af fisk og skaldyr i hjertet af Havpagten:
- Fisk er en unik, klimavenlig, sund vedvarende ressource, hvis vi forvalter vores økosystemer ansvarligt. Det er afgørende at tage vejen for en effektiv økosystembaseret forvaltningstilgang, der tager hensyn til alt pres på havet, herunder landbaserede aktiviteter og klimaændringspåvirkninger
- Alle menneskelige aktiviteter til søs og på kysten påvirker de marine økosystemer og levedygtigheden af fiskeriet og vores kystsamfund.
- Alt fiskeri, både i små og store skala, påvirker uundgåeligt også havmiljøet. Derfor er vi forpligtet til at påtage os ansvaret for at minimere disse påvirkninger, fortsætte vores rejse mod CO2-neutralitet og bevare vores fælles ressourcer.
- Havpagten giver en unik mulighed for at sikre sammenhængende forvaltning og styring af havmiljøet, og fjerne de juridiske barrierer, der i dag begrænser fiskerisektorens mulighed for at reducere kulstofemissioner, udvikle og omfavne teknologiske fremskridt, bidrage til videnskab, fremme forbrug af fisk og skaldyr og forblive konkurrencedygtig på det globale marked for fisk og skaldyr, samtidig med at der trækkes på kvalificerede menneskelige ressourcer.
- En intelligent gennemgang af EU’s fælles fiskeripolitik og al understøttende lovgivning skal være kernen i Havpagten.
Havpagtens overordnede formål er da også at skabe en fælles ramme for havpolitikker med henblik på at bevare havenes sundhed og styrke den blå økonomi i EU.