Af Esben Sverdrup-Jensen
Direktør
Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Det er sommer og det er agurketid. Igen i år har pressen og kommentatorsporet levet af heksejagt danske politikere med kikset tøjstil, trykfejl eller rod i bilag. Det har ikke rigtig været værd at læse om.
I fiskeriet er det ikke agurketid. Dansk fiskeri er udfordret, Brexit har decimeret kvoterne på de vigtigste arter, den vedvarende og grufulde konflikt i Ukraine har sendt brændstofpriserne på himmelflugt og løsningerne på den grønne omstilling ligger desværre langt ude i horisonten. Mange steder har fiskerne mistet både modet og det økonomiske grundlag for at drive virksomhed. Mere end 30% af EU’s fiskefartøjer ligger lige nu stille, endnu flere er til salg. Frustrerede Hollandske fiskere har blokeret havnene og det ulmer i kystsamfundene overalt i Europa. Det ville være værd at skrive om i sommervarmen.
Selvom Rasmus Prehn og danske fiskere sjældent er enige om regeringens politik, om ambitionsniveauet for udvikling af sektoren og om tempoet på Slotsholmen og i Bruxelles, så må jeg give ham, at han stiller op.
Det er første gang i mine 14 år i fiskeriet, at jeg har oplevet en minister, som investerer så betydelig tid og energi i fiskeriet. Som tager snakken på kajkanten, selvom der er øretæver i luften, som svarer telefonen når det er sent og frustrationerne tager over og som håndterer debatten i øjenhøjde, selv når den går under bæltestedet.
Det er en forudsætning for både enighed og uenighed, at vi forstår hinanden og handler på et oplyst grundlag. Prehn er dykket ned i fiskeriet, har taget initiativ til dialogen og til kampene både med fiskerne herhjemme og med fiskerinationerne i resten af EU, som nu er splittede efter Brexit og UKs udtræden. Det har været tre hektiske år i fiskeriet, og nu venter endnu et efterår med vigtige forhandlinger og store sværdslag i EU. Fremtiden for store dele af dansk fiskeri og for mange af de godt 16.000 arbejdspladser som sektoren understøtter i de kystnære kommuner bliver afgjort i de kommende måneder. Det er værd at skrive om.
Mere end nogensinde har dansk fiskeri brug for en minister, der tør bevæge sig ud i virkeligheden, som ikke gemmer sig bag embedsværket, men tør mødes, lytte og forstå. En minister som knokler på, også når det bliver sent og når der sker fejl undervejs. Vi har bruge for en minister, som tør svinge kreditkortet, hvis det er det, der skal til for at varetage danske interesser internationalt og hvis det er det, der skal til for at løfte debatten om fremtidens fiskeri- og fødevareproduktion op fra agurkestadiet.
Min opfordring til journalister og debattører, inviter jer selv på middag med fødevareministeren og tal med ham om det der er værd at skrive om.