Når du tænker på formålet med et drivhus, er din første tanke temmelig sikkert, at det må omhandle dyrkning af grøntsager, frugter og blomster. Dette er da også den mest benyttede anvendelse. Der er dog et hav af muligheder for alternativ udnyttelse af drivhuset og dets struktur. Læs med her og bliv inspireret til en bedre og mere varieret benyttelse af drivhus.
Drivhusets konstruktion
Drivhuse er konstrueret på en måde, der kan anvendes til en lang række af forskellige formål. De kan som udgangspunkt tilbyde et beskyttet og kontrolleret miljø, der kan skabe rammerne om planternes trivsel og vækstbetingelser.
Herudover kan drivhusets konstruktion skabe et afskærmet rum til forskellige aktiviteter, der dækker over alt fra udestue og atelier til kontor og opbevaring. Et drivhus om Halls Atrium er udformet som en pavillon til haven, som ifølge producenten både kan bruges til dyrkning og som f.eks. atelier. Et tilsvarende drivhus kunne være Julianas Oase-model.
Forskellige drivhustyper
Drivhuse kan i dag fås i alverdens størrelser og forskellige typer. Hvis du gerne vil benytte dit drivhus til alternative aktiviteter, kan du således sagtens finde en drivhustype, som kan leve op til de krav, som du måtte stille til drivhuset.
På markedet for drivhuse finder du de klassiske drivhuse, som kan fås både som terrassemodel og som det mere traditionelle drivhuse. Ønsker du en anderledes type drivhus, kan du overveje at investere i et orangeri eller et lysthus.
Udestue
Uanset om du ejer et traditionelt drivhus eller et orangeri, er det oplagt at benytte det som udestue eller uderum. Her har du mulighed for at slappe af, mens du nyder den omkringliggende have. En stor fordel ved en udestue er, at du ikke behøver at bekymre dig om dårligt vejr eller irriterende insekter som myg og hvepse.
Drivhuset eller orangeriet kan nemt indrettes hyggeligt og komfortabelt med ganske få, men virksomme virkemidler. Du kan indrette dig med behagelige møbler, krukker med oliven- og citrontræer, lyskæder og lanterner. Hvis du sørger for at lægge puder og tæpper derud, kan du let skabe en varm og indbydende atmosfære i udestuen.
Opbevaring
Et drivhus er ideelt til opbevaring. Det gælder ikke kun om vinteren, hvor drivhuset er tømt for planter. Du kan hele året rundt benytte dit drivhus til opbevaring af både store og små ting. Det kan dreje sig om opbevaring af krukker, potter, gødning, haveredskaber, havemøbler, cykler eller legesager.
Hvis du sørger for at organisere drivhuset og holder det ryddeligt, vil det give dig to fordele. For det første har du et overblik over dine opbevarede ting og sager, og de vil være let tilgængelige, når du får brug for dem. For det andet ser et organiseret og ryddeligt drivhus pænt ud udefra.
Atelier eller arbejdsplads
En helt anden måde at bruge et drivhus eller et orangeri på er ved at benytte dem som atelier eller arbejdsplads. Det naturlige lysindfald og den tætliggende natur vil indbyde til kreative aktiviteter og tanker, og drivhuset eller orangeriet kan således udgøre et spændende og inspirerende atelier eller arbejdssted.
Drivhusets beskyttende konstruktion kan give plads til kreative værksteder som pottemageri, maleri eller skulptur. Du vil her kunne finde både stilhed og ro, samtidig med at du er helt tæt på den omkredsende natur. For fuld udnyttelse af rummet året rundt kan drivhuset varmes op med brændeovn eller el radiator.