Kræftens Bekæmpelse tilbyder en lørdag formiddag i september med hjernetræning, bevægelse, socialt samvær og afspænding.
Dette er et gratis tilbud til alle nuværende og tidligere kræftpatienter samt deres nære. Det vil sige partner, familie, venner, arbejdskollega og evt. behandlere.
Tid : Lørdag d. 13 september kl. 10.00 til 12.00
Underviser : Instruktør Ann Pia Kjær
Sted : Sundhedscentret i Hjørring, Bistrupvej 3 9800 Hjørring.
Program :
- 10.00 til 10.45 Smart Training.
- 10.45 til 11.10 Formiddags kaffe og et rundstykke.
- 11.10 til 11.55 Chi Gong og afspænding.
- 11.55 til 12.00 Farvel og tak for i dag
Om Smart Training
Mange oplever, at hjernen også bliver påvirket, når de får en cancerdiagnose.
I det moderne samfund er mange menneskers liv bygget op omkring rutiner. Vi lever efter skemaer, der repeteres uge efter uge, år efter år. Det er godt med rutine og effektivitet på den ene side. Men på den anden side kan det også medføre en stagnation i hjernens udvikling af kreativitet og en medfølgende stivnen i vanetænkning og rutiner.
Smart Training er et bud på en metode til at stimulere ny vitalitet og fleksibilitet i hjernen. Det er vigtigt, at vi gennem hele livet træner, udvikler og vedligeholder vores hjerne og dens funktioner.
Derfor er Smart Training især godt for kræftramte.
Om Chi Gong
Chi Gong er Kinesisk Helsegymnastik som består af langsomme, glidende bevægelser og stillinger, som er ganske enkle, så alle kan være med. I de forskellige øvelser er der fokus på vejrtrækningen og tankekoncentrationen.
Chi Gong er et sammensat ord af Chi=energi Gong=former/øvelser. Chi Gong øvelserne er gamle kinesiske øvelser, der giver energi og beroliger sindet. Chi Gong er godt for kræftramte, da det øger kontrol og bevidsthed om kroppen.
Tilmelding
Pladserne tildeles efter ”først til mølle princippet”. Der er et begrænset antal pladser (35).Send en mail til [email protected] med navn og telefonnummer.
Du har fået plads, når du har modtaget en bekræftelse. Det er gratis at deltage. Yderligere oplysning hos Dorthe Kann Hostrup Tlf 40 59 46 03.


