Danmarks Fiskeriforening er beviste om nødvendigheden af et sundt havmiljø og vil, som det blev sagt på generalforsamlingen i sidste uge, arbejde aktivt på at gøre dansk fiskeri mere bæredygtigt gennem dataindsamling, biologisk rådgivning og redskabs-udviklingsprojekter.
Dansk fiskeri er i høj grad bæredygtighedscertificeret med MSC’s blå mærke. Fiskerne stræber efter at være førende i udviklingen af skånsomme fiskeredskaber, der begrænser påvirkningen af havbunden.
Der fiskes kun med bundslæbende redskaber på 32,5 procent af det danske havareal, hvilket betyder, at næsten 70 procent af havet er frit for dette fiskeri. Dette åbner op for havmølleparker, beskyttede områder og kommercielt fiskeri. Det kræver blot en ordentlig dialog og ønsket om sameksistens.
Derfor er det værd at vide
Udpegning af vitale fiskeriområder
Danmarks Fiskeriforening anbefaler, at der konkret udpeges områder med vital interesse for dansk erhvervsfiskeri. Områder, som Regeringen og Folketinget forpligtes til at sikre friholdt til fiskeri, når der skal findes områder til andre aktiviteter eller indføres beskyttede områder til havs.
De områder, som erhvervsfiskeriet hovedsageligt drives i, er presset af anlæg til havs, som vindmølleanlæg og ønsker om naturbeskyttelse af havmiljøet.
Truslerne er forskellige for trawl/bundslæbende fiskeri og garn/passive redskaber. Udpegning af vitale områder for dansk erhvervsfiskeri er ikke ensbetydende med, at adgangen til andre områder afskrives – for fiskebestande flytter sig. Det er først og fremmest for at sikre de områder, som nu en gang er vitale for dansk fiskeri.
Sameksistens skal være fundamentet for Danmarks havstrategi og havplan
Konkurrencen om havet er tiltagende. Havvindmøller, Energi-Øer og Råstofindvinding kommer i de kommende år til at optage relativt store dele af havet omkring Danmark.
Samtidig kommer der stadig flere områder, hvor der fastlægges restriktioner for fiskeriet af hensyn til havmiljøet. Det følger af arbejdet med Danmarks havplan og implementering af hav-strategi.
Det kan samlet set få store konsekvenser for dansk fiskeri. Derfor er det afgørende for fiskeriets udviklingsmuligheder, at der gennem dialog og samarbejde med interessenterne på havet findes en balance, der sikrer plads til alle på havet. Vi er overbeviste om, at det er muligt at finde løsninger, der både giver plads til alle og sikrer bedre beskyttelse af havmiljøet.
Du kan læse DFPOs »Dankernes Fiskere 2023« her
Kilde: FiskerForum.
Noget luftigt. Jeg troede faktisk man vidste, hvad de vitale arealer er, når man ikke tager hele paletten.
Det første burde være integation. Det kunne fx være områder nør møller, hvor man nært på bare ikke kunne skrabe kabler op med trawl.
Dernæst kunne man i lighed med andet arebjde på havet kræve tydeligere afmærkninger, når man fx skulle arbejde med kabler og pipelines.
Som andre kunne fiskerne også kræve, at de i lighed med dem selv, samler deres affaldsprodukter op, så fiskene får det lidt nemmere.
Jge har så ikke lagt mærke til, at fiskerne har det problem, at de ikke hat kunnet gange deres kvoter. Det er nærmere mit indtryk, at de nemt kunne fiske det hele tomt med et par undtagelser here og der.
Og igen så jeg gerne fiskerne bidrage til flere fisk. Den ene side er, man kan udsætte nogen, hvor der er ganske fåe eller ingen. Måske vil de ikke yngle, man man kan da genfange.
Den anden vinkelt er, man skaber bedre opvæksområder og går ind i arbejde med kystsikring og herunder systemtisk genskaber adskillige store rev, så en række fiskearter igen får en base, der ikke er sådan at slå ud eller bortfiske.
En tredie side er, at Vi får en række ny arter ind mens andre synes at flytte nordpå. Her er det lidt mærkeligt, at man ikke tager dem op eller i det mindste har dem som et tilskud, når der ikke er andre.
Det gælder naturligvis også en række muslinger/snegle.
En af delidt bredere er, at man ikke er igang med at forbedre en række fjorde og herunder limfjorden. Det er velkendt, at man i sin tid har indvundet landbrugs jord, fordi det var bedre end fiskeri. Det er da velkendt limfjorden blev plyndret tom og ikke bare for ål.
Når manstår med en stor trawler ser et jo småt ud, når man ser en lille skude på jegindø havn eller sådn, me de vil da også gerne have nok eller en kollega eller to mere.
Jeg synes man også i fiskeriet skal forstå, at det er hele Danmark der er presset og fx i i Hirtshals betaler unødvendigt meget i strøm og varme.
Derforbør man kallibrere sin dialog og fra alle parter.