Af Mai-Britt Beith
Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet
Hjørring Kommune
En præcisering vedrørende indlæg af Jes Bastholm: Der har de seneste dage været debat om et indlæg fra Jes Bastholm, som både er formand for skolebestyrelsen på Bagterpskolen og byrådskandidat for Socialdemokratiet.
Jeg vil gerne understrege, at indlægget er skrevet i hans rolle som skolebestyrelsesformand – og holdningerne, der kommer til udtryk, er hans egne. Det er altså ikke Socialdemokratiets politik, han taler på vegne af.
Vi socialdemokrater står på mål for den nuværende skolestruktur, som et bredt flertal i byrådet har besluttet. A-klasserne på Bagterpskolen er en del af den løsning – og de lokaler, der benyttes, er bygget til formålet. Der er altså ikke “taget” noget fra normalområdet.
Jeg forstår godt, at nogle har reageret på den måde, der bliver talt om vores børn – særligt de børn, som har brug for ekstra støtte og omsorg. Vi har som politikere et ansvar for at tale ordentligt om alle børn og sikre, at der er plads og respekt til forskellighed – både i klasselokalet og i den offentlige debat.
I sin irettesættelse af den socialdemokratiske byrådskandidat Jes Bastholm bruger Socialdemokratiets borgmesterkandidat Mai-Britt Beith formuleringen ”Vi socialdemokrater står på mål for den nuværende skolestruktur”.
I mangel på politik og politiske visioner griber borgmesterkandidaten altid til formelle betragtninger i byrådssalen og magtbaserede betragtninger her i den offentlige debat.
Hun kan ikke andet. Hun er skolet til offentligt at irettesætte afvigere. Det har vi set før fra Socialdemokratiets side her i kommunen.
Den socialdemokratiske borgmesterkandidats formulering er udtryk for at sætte systemet før borgeren, det er en dybt konservativ betragtning, hvor der er brug for nytænkning.
Det viser, at der er knas i den socialdemokratiske magtmaskine.
Heldigvis for det vil jeg sige som byrådskandidat for borgerlisten ”Vision Hjørring 2050 – Demokratisk Forum”.
Den interne socialdemokratiske strid om noget så væsentligt som vilkårene for vores skolebørn udstiller partiets totale mangel på evne til at tænke nyt og visionært, f.eks. at foreslå frit skolevalg og gennemføre de personalemæssige besparelser, som frit skolevalg kan udløse.
Dertil er kun at tilføje:
”Stop den socialdemokratiske magtmaskine”
-det er på høje tid!
https://www.facebook.com/groups/384453651328211